Pressemeddelelse 15/12-2011
Med overtagelsen kan kunderne få færdige og dermed nemmere og hurtigere SharePoint intranet løsninger i skyen
IT Relation A/S har pr. 12/12-2011 overtaget SharePoint udviklingsvirksomheden gr3.
“Overtagelsen er en milepæl mod vores vision, der handler om at blive totalleverandør af it-afdelinger. Vores kunder kan snart samle hele deres it-indkøb inklusive strategiarbejdet hos os”, siger Henrik Kastbjerg, Adm. Direktør i IT Relation A/S.
Med overtagelsen af gr3 får kunderne nye muligheder for at få færdige og nemme SharePoint intranetløsninger, leveret som cloud løsning eller installeret hos kunden, samlet hos én leverandør.
gr3 har i mere end et år arbejdet på at skabe SharePoint standardløsningen “Intranet In a Box”, der er en færdigudviklet intranetløsning, som dækker de fleste mindre og mellemstore virksomheders behov for vidensdeling på ethvert område. ”Intranet In a Box” giver kunderne mulighed for at få professionelle intranet løsninger meget hurtigere og betydeligt nemmere end SharePoint løsninger udviklet helt fra bunden til den enkelte virksomhed. gr3 udvikler også specialiserede og individualiserede SharePoint løsninger som for eksempel entreprisestyringssystemer og systemer til styring af HR-workflow.
“Efter vi er blevet en del af IT Relation, er det helt oplagt allerede fra starten af en opgave, at koble deres spidskompetencer omkring virksomhedens it-infrastruktur på intranetproduktet, så vi fremover kan tilbyde kunderne produktet “Intranet In a Box” som cloudløsning på rekordtid, fortæller Torben Johansen fra gr3.
Facts IT Relation A/S:
IT Relation A/S har siden begyndelsen i 2003 specialiseret sig i at tilbyde virksomhederne outsourcing af deres samlede IT afdelinger. Produkter og kompetencer inden for såvel systemudvikling, hosting, cloud, infrastruktur, backup samt ikke mindst brugersupport i 24/7 Servicedesken har gjort IT Relation til en meget konkurrencedygtig udbyder af virksomhedens samlede it-infrastruktur.
65 medarbejdere – alle med tilnavnet Hverdagens IT Superhelte
Gazelle virksomhed 2007-2009
Vinder af Midtvestjysk erhvervspris 2011
Kontaktinfo:
- Henrik Kastbjerg, e-mail hvk@itrelation.dk, mobil 2069 6700
- Torben Johansen, e-mail tbj@gr3.dk, mobil 2632 8913

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig IT Relations nyhedsbrev og modtag mails der er relevante for din virksomheds IT.
Alle felter skal udfyldes.
Facebook
Twitter
Youtube