Cloud storage afmystificeret: Hvor ligger dine data?

“Vi spiller ikke bullshit-bingo med begrebet ‘cloud’.”

Sådan fortalte vi Computerworld, da vi i 2016 blev kåret som nummer 1 på deres top-100 i kategorien outsourcing, hosting og drift.

Årsagen er simpel:

Der er gået inflation i begrebet, og det er blevet et marketing buzzword.

‘Cloud’ er en abstrakt definition, som du kan tolke på mange måder. Generelt bruger folk begrebet om alle typer af services, som er drevet over internettet eller et intranet.

Men hvordan ser cloud storage ud i praksis?

Vi har tidligere lejet en helikopter for at flyve op i skyen og lede efter cloud i aktion. Det var dog uden held, for der var ingen værdifulde data blandt skyerne.

Så... Er cloud varm luft? Eller kan det være et omkostningseffektivt redskab, der får dig til at overholde din virksomheds IT-budget?

For at klargøre funktionerne, fordelene og ulemperne ved cloud storage bør du først indse, at din virksomhed sandsynligvis allerede bruger cloud.

Prøv at se, om ikke din virksomhed benytter bare én af de 4 nedenstående eksempler på cloud:

Cloud i hverdagen: 4 simple eksempler

Eksempel #1: Google-søgning

De fleste af os bruger cloud dagen lang uden at vide det.

Når du sidder ved din PC og skriver et spørgsmål på Google, er det ikke din egen PC, som finder svaret. Din PC bringer blot beskeden videre til Googles servere, som sender svaret tilbage til din PC (via skyen).

Eksempel #2: Moderne e-mail

Der var engang, hvor du kun kunne sende og modtage e-mails, hvis du havde et program kørende på din PC (nogle gange kaldet en mail klient). Det har ændret sig med webbaserede e-mail services, hvor alle e-mails lagres i skyen.

For at få den fulde funktionalitet af eksempelvis Office-pakken kan der stadig være fordele ved at hente Outlook-applikationen på din enhed. Men hovedsagen er, at dine data alligevel opbevares i skyen.

Eksempel #3: Online dokumenter

Det er et nyere eksempel på cloud; Du logger ind på en webbaseret service som Google Drev, hvor du kan skabe dokumenter, spreadsheets, præsentationer eller noget helt fjerde.

I stedet for at køre et program som Word eller Excel på din egen PC bruger du et lignende software, som kører på en PC i et af Googles verdensomspændende datacentre.

Dine dokumenter bliver opbevaret eksternt, så du kan få adgang til dem fra enhver PC på hvilket som helst tidspunkt.

Eksempel #4: Cloud storage

Med cloud storage køber du en mængde plads på en server på en fjern lokation. Her kan du lægge dine data, som du så kan tilgå via internettet (deraf navnet: cloud storage).

Ovenstående cloud-services er mulige, fordi du “outsourcer” nogle af hosting-kravene til en virksomhed som Google.

Leverandøren betaler prisen for at udvikle et stykke software samt at drive computerkraften bag. Til gengæld tjener de pengene tilbage på betalte services eller reklamekroner.

Det er en smart “pay-as-you-go”-løsning – altså det man kalder “as a service”. Du kan overordnet set få tre as a service-løsninger: IaaS, PaaS eller SaaS:

Software as a Service (SaaS)

Software as a Service dækker over løsninger, hvor du blot får adgang til én eller flere applikationer via internettet – ligesom Google Drev.

Platform as a Service (PaaS)

Platform as a Service er en ydelse, hvor du får din egen platform, hvor der kan udvikles tilpassede applikationer.

Infrastructure as a Service (IaaS)

Med Infrastructure as a Service får du adgang til en hel infrastruktur inklusiv hardware, som leverandøren har opkøbt og vedligeholder.

Uanset hvilken service din virksomhed er på udkig efter, bør du være kritisk med leverandøren.

Her er, hvad du bør have med i overvejelserne:

Kritiske spørgsmål, som du bør stille en cloud storage-leverandør

Du skal være kritisk, når du møder en cloud storage-leverandør. Et oplagt spørgsmål at stille er; Hvor opbevares dine data?

De eneste i verden som reelt set ved, hvor dine data ligger, er virksomheden bag cloud-servicen. Derfor risikerer du:

  • Manglende sikkerhed (Kan dine data pludselig forsvinde? Og hvem har egentlig adgang til dataene?)
  • Ustabil drift (Hvad sker der, hvis servicen får pludselige driftsafbrud i løbet af en arbejdsdag? Hvor stor produktion ville din virksomhed tabe?)
  • Manglende data compliance (Opbevares din virksomheds data i henhold med persondataforordningen?)

Disse risikoer er altafgørende for, om en cloud-løsning vil være omkostningseffektiv for dig. Du bør have dem med i overvejelserne, når du skal vælge eller fravælge en leverandør.

Den rette cloud-leverandør vil kunne imødekomme problemstillingerne – og det er netop denne type af leverandør, som gør, at IT-branchen ikke længere frygter skyen.

Konsulentfirmaet PwC lavede for nylig en undersøgelse, som over 10.000 topledere og IT- og sikkerhedschefer fra 133 lande deltog i. Undersøgelsen viser, at 63% af de adspurgte virksomheder har IT-relaterede opgaver i skyen, mens 36% har driftsrelaterede opgaver i skyen.

Statistikkerne taler altså for sig selv: Cloud har en del i fremtiden – men også for dig?

Har cloud storage en fremtid i din virksomhed?

Med både ris og ros til cloud undrer du dig sikkert med rette: Hvordan bør du opbevare din virksomheds data? Inden for eller uden for EU?

Generelt set er der to måder, som virksomheder opbevarer deres data på: on-premise (dvs. i egen bygning) eller off-premise (dvs. ude af egen bygning).

Off-premise hosting kaldes også en hosted server eller cloud, fordi dataene transporteres gennem internettet. I denne artikel holder vi os til cloud for at lette forvirringen.

Både on-premise og cloud har fordele og ulemper. Lad os gennemgå dem begge:

On-premise vs cloud: 7 relevante sammenligningsparamtre

Følgende er vejledende og kan variere efter din virksomhed samt cloud-leverandøren.

#1 Pris-model

Prisen er altafgørende.

En on-premise løsning kræver en stor indledende investering i form at hardware og opsætning. Derudover kan der være uforudsigelige omkostninger, hvis hardware pludselig skal udskiftes.

Med en cloud-løsning betaler du oftest en løbende ydelse (evt. månedligt), som afhænger af dit forbrug (fx antallet af anvendte gigabytes).

#2 Ekspertise

Top-talent kræver rekruttering og en konkurrencedygtig løn.

Det kan være svært med en on-premise løsning at skaffe den rette specialviden.

Cloud-leverandører specialiserer sig derimod i den service, som de yder, og de har allerede skarp bemanding på feltet.

#3 Tillid

Med on-premise er det kun dig selv (og dine medarbejdere), som du skal stole på.

Med cloud skal du derimod lægge din tillid hos leverandøren, og det kan være en ombæring for nogle virksomheder.

#4 Skalérbarhed

Det er vigtigt, at du kan skalere op, når din virksomhed i en periode har brug for mere kapacitet.

Tag fx et kig på SKAT, som i den grad skal skalere op, når der kommer nye forskudsopgørelse.

En ulempe ved on-premise er, at du skal investere i yderligere hardware (samt implementering) hver gang, at du skal skalere op.

Det er derimod en af de store fordele ved cloud, at du let kan skalere din service op (og ned igen) ved behov.

#5 Sikkerhed

Med on-premise kender du dine folk og dine aktiver. Du ved altså helt selv, hvor sikker din løsning er.

Cloud kræver derimod din tillid til, at leverandørens service er sikker. Til gengæld kan der nemt opskaleres på sikkerheden.

#6 SLA (Service Level Agreement)

Hvem har ansvaret, når serveren oplever driftsstop?

Når der sker et driftsstop på din on-premise server, er det kun op til dig at få gang i den igen.

Modsat tilbyder de fleste cloud-leverandører en økonomisk funderet SLA.

#7 Compliance (overholdelse af lovgivning)

Med en on-premise server skal du selv bekymre dig om at overholde hele den gældende lovgivning for din virksomhed.

For cloud-leverandørerne er der stor forskel, når det gælder compliance.

Ofte vil de billige, internationale leverandører have deres servere placeret udenlandsk. Det kan betyde, at dine data ikke opbevares i compliance med den danske lovgivning – alt efter hvilke slags data, der er tale om.

Det er derimod lettere hos hosting-selskaber med servere på dansk jord, hvor du ofte vil kunne få IT-rådgivning ifht. compliance.

Public, private eller hybrid cloud?

Når du har truffet valget om at anvende cloud i din virksomhed, går det derefter ud på at få den rette cloud-løsning.

Der findes flere slags clouds, og det kan være svært at holde styr på dem alle. Tre af de hyppigst anvendte er public, private og hybrid cloud.

Her er forklaringerne på de tre:

Public cloud

Public cloud er en “one-size-fits-all”-løsning.

Det er en infrastruktur, som alle kan købe sig ind på. Ofte vil public clouds være meget billige, men til gengæld vil du gå på kompromis med sikkerhed, driftsstabilitet og tilpassede konfigurationer, fordi du deler pladsen med mange andre.

Eksempler på public cloud er Dropbox og Google Drev.

Private cloud

Med private cloud reserveres resourcerne eksklusivt til din virksomhed.

Du slipper for de bekymringer, der er forbundet med at dele infrastrukturen med andre virksomheder. Til gengæld er omkostningerne større.

Private cloud kan være både on-premise eller off-premise. Ved on-premise kan din service-udbyder drive din IT på din lokation.

Hybrid cloud

Hybrid cloud er et miljø, hvor der bruges et mix af private og public cloud.

Ved at lade særskilte opgaver i den samme virksomhed bruge forskellige typer af clouds kan hybrid cloud give din virksomhed større fleksibilitet.

Valget af den rette løsning til din virksomhed handler i bund og grund om, hvilke slags data du skal opbevare.
Konklusion

Der ligger ingen data i skyen.

I virkeligheden bliver dine data blot transporteret til en ekstern lokation gennem internettet eller et intranet; Og dette kaldes cloud.

I denne artikel har vi gennemgået fordelene og ulemperne ved cloud storage, så du kan blive klogere på, om det er den rette løsning for din virksomhed.

Læs mere om Cloud Hosting

keyboard_arrow_up