Er en on-premise server den rette løsning for din virksomhed?
Det er et afgørende spørgsmål, som mange økonomi- og IT-ansvarlige i virksomheder stiller sig selv:
Bør virksomheden opbevare sine data på en on-premise server eller på en hosted server? Altså hos virksomheden selv eller hos en ekstern IT-leverandør?
Hvis du står med ansvaret for din virksomheds økonomi, så er du sikkert enig i, at det ikke altid er en nem beslutning.
Med begreber som cloud, storage og Service Level Agreement er der utallige parametre, som skal måles og vejes. Synes du ikke, at det er svært at finde hoved og hale i det hele?
Uanset dit valg, skal du være sikker på en række kritiske ting.
Du skal fx vide, hvad løsningen koster. Både på kort sigt (fx indkøbspris) og på lang sigt (fx abonnementspris eller omkostninger for vedligeholdelse).
Og så er der risikoen for, at løsningen går ned, så din virksomhed taber værdifuld produktion. Hvordan beregner du den pris?
Lige nu er du formentlig enig i, at det ikke er den nemmeste opgave i verden. Derfor gennemgår vi i denne artikel fordelene og ulemperne ved hver løsning, så du bedre kan tage den rette beslutning for din virksomhed.
Lad os starte simpelt:
Hvad er en on-premise server?
On-premise er en IT-løsning, hvor din virksomhed selv opbevarer al sin IT (sine servere) på egen lokation (deraf on-premise). Fra din virksomheds lokation kan I vælge, om I selv vil administrere og vedligeholde serverne, eller om en IT-leverandør udefra skal stå for det.
Hvad er en hosted server?
En hosted server er en IT-løsning, hvor din virksomheds IT (sine servere) opbevares af en professionel IT-leverandør. Ofte vil leverandøren også vedligeholde og administrere serverne, hvilket samlet set kaldes managed hosting.
Med en hosted server hos en ekstern IT-leverandørs datacenter, bliver din virksomheds data for det meste transporteret igennem cloud. Derfor kaldes løsningen sommetider for cloud storage, når der konkret er tale om dataplads.
On-premise vs hosted server
Der er fordele ved både en on-premise og en hosted server.
En on-premise server er den traditionelle metode til at opbevare data for store virksomheder. Her har virksomheden selv den fulde kontrol over, hvordan deres data håndteres.
På den anden side er en hosted server (eller managed hosting) en løsning, hvor din virksomhed slipper alt ansvaret for driften af serverne. Her har virksomheden mindre kontrol, men det samme setup kan ofte fås billigere.
Lad os se på de hyppige årsager til at vælge hver løsning:
5 hyppige årsager til at vælge en on-premise løsning
Her er nogle hyppige årsager, som kan retfærdiggøre valget af en on-premise løsning:
- Din virksomhed specialiserer sig i IT, og I har et fuldt IT-mandskab med ekspertise inden for hele den IT-palette, som jeres IT-setup kræver
- Din virksomhed har rådighed over de økonomiske ressourcer, som det løbende (og indledningsvis) koster at drive en on-premise løsning
- Din virksomhed er i en branche med strenge regelkrav, som I kun stoler på, at I selv kan leve op til
- Du kan godt lide den følelse af ejerskab, som det giver selv at drive din virksomheds IT
- Du vil gerne have den kontrol, som en on-premise løsning giver dig – ved fx at vide præcis, hvor dine data bliver opbevaret
5 hyppige årsager til at vælge en hosted løsning
Flere og flere virksomheder vælger at udlicitere deres IT-afdeling til en hosted løsning. Her er nogle af de hyppige årsager:
- Du ønsker, at din virksomhed fokuserer på sin kerneforretning – og dette er ikke IT-drift
- Du vil gerne have, at din virksomheds IT-omkostninger bliver stabile, så du bedre kan styre budgettet
- Du anerkender, at der er begrænsninger i, hvad dine egne IT-folk kan have af kompetencer. Derfor gør du nytte af den viden, som en specialistvirksomhed har
- Du har fundet en troværdig IT-leverandør, som opbevare din virksomheds data på dansk jord
- Du vil gerne være sikker på din virksomheds IT-drift, og det anerkender du, at en IT-leverandør klarer bedre
Flere og flere virksomheder vælger en hosted cloud-løsning
Et stadig voksende antal virksomheder vælger cloud-løsninger frem for on-premise. Denne tendens vil ifølge begge IT-analysevirksomhederne Gartner og IDC fortsætte meget endnu.
Faktisk vurderer både Gartner og IDC, at cloud-industrien vil runde en billion danske kroner i omsætning inden for få år.
Uanset om du hopper med på bølgen eller ej, så kan du få hjælpende tiltag udefra.
Lad os gennemgå dem…
Tiltag til et effektivt cloud setup
Over de seneste år har der været fart på cloud-markedet, hvor nye smarte produkter bliver opfundet. Med cloud-løsninger kan du effektivisere din virksomhed ved overdrage hele eller dele af din virksomheds IT-drift til en specialist IT-leverandør.
Her er tre eksempler:
- VDI – En fjernskrivebordsløsning, hvor du blot behøver en skærmenhed for at tilgå dit skrivebord. Her opbevares dine data på en Windows server hos en IT-leverandør – frem for på en PC hos dig. Dette nedsætter dine administrationsomkostninger (de mange PC’er skal ikke længere administreres), og det øger din IT-sikkerhed (fordi den centraliserede Windows server nemt holdes opdateret med de nyeste sikkerhedspatches)
- Skype for Business – En løsning på IP-telefoni, hvor medarbejderne i din virksomhed får en letforståeligt brugerflade. Dine medarbejder kan nemt chatte, ringe sammen, holde møder eller samarbejde på anden vis på løsningen, som du kan vælge at få driftet hos en IT-leverandør
- Remote backup – En sikkerhedsløsning, hvor alle din virksomheds data kopieres over på en fjerntliggende server hos en IT-leverandør
Tiltag til et effektivt on-premise setup
Selv med en on-premise server, hvor du har dit eget IT-mandskab, kan du få hjælp udefra. På den måde sikrer du en stabil IT-drift, uden at du overstresser dine IT-ansatte.
Her er tre eksempler:
- Serverdrift – En overvågningsaftale, hvor en IT-leverandør sørger for driften af din virksomheds servere. IT-leverandøren kan overvåge serverne døgnet rundt, så du ikke skal aflønne dit IT-mandskab på de skæve tidspunkter
- Remote backup – Selv med en on-premise kan det være fordelagtigt at få en virksomhed udefra til at håndtere din backup. På den måde sikrer du, at din virksomheds backup bliver lagt på en anden lokation end din virksomheds primære data
- Client Managed Update – En IT-sikkerhedsløsning, hvor en IT-leverandør holder al din virksomheds software opdateret. Dette holder din virksomheds IT-sikkerhed i top, fordi de IT-kriminelle ellers udnytter sikkerhedshuller i forældet software
Konklusion
I denne artikel har vi gennemgået forskellene på en on-premise server og en hosted server.
Ved at klargøre fordelene ved hver løsning kan du nemlig bedre overveje, hvilken løsning der egner sig bedst til din virksomhed.
Overordnet set har du i mange tilfælde mere kontrol med en on-premise løsning, mens du med en hosted løsning får langt mere for pengene.
Med hver løsning kan du få nogle tiltag udefra, som kan gavne din IT-drift.
Hør også mere om mulighederne for cloud hosting, shared hosting og managed hosting.