Fremtidens IT-setup? 4 teknologier, som din virksomhed FAKTISK bør bruge
Når man åbner for de teknologiske medier, kan man læse om den ene nye, smarte fremtidsopfindelse efter den anden. De gør os nysgerrige med et håb om, at fremtidens arbejdsplads bliver endnu bedre ved hjælp af effektiv teknologi.
Vi kan fx læse om selvkørende biler, der vil tillade os at arbejde, imens vi kører i bil. Og så er der virtual reality, som vil tillade os at afholde face-to-face møder med personer fra en anden verdensdel. Eller – den måske mest effektive teknologi – rumrejsen til Mars, så vi kan arbejde omtrent 54.6 millioner kilometer væk fra alle de daglige forstyrrelser (husk forsyninger til rejsen!).
Men meget af den fremtidige teknologi kan virke fjern fra de fleste virksomheders dagligdag. Hvor længe tror du ikke, at der går, før danske virksomheder udleverer selvkørende firmabiler til medarbejderne?
I stedet vil vi i denne artikel gennemgå 4 praktiske teknologier, som vi mener i en høj grad kan gøre din arbejdsplads effektiv i den nærme fremtid.
Lad os først kigge på, hvordan fremtidens arbejdsplads ser ud:
Hvordan ser fremtidens arbejdsplads ud?
Der er ingen tvivl om, at fremtidens arbejdsplads i høj grad vil være mobil. Det vil sige, at medarbejderne kan arbejde fra forskellige steder og tidspunkter på de samme projekter. Mobiliteten har altså den fordel, at du ikke er afhængig af din lokation.
Mobilitet har dog et par vigtige forudsætninger for at være effektivt i din virksomhed:
- Sikkerheden skal i betragtning: Det kan eksempelvis være usikkert at tilgå og arbejde fra et offentligt netværk. Derudover er der en risiko for, at du taber dine arbejdsenheder, så de forkerte kan få fingrer i dine data.
- Dine data skal kunne tilgås via internettet – altså cloud: Det nytter ikke at have de smarteste arbejdsenheder, hvis ingen eller kun få af din virksomheds arbejdsdata kan tilgås online. Sandheden er, at uden cloud vil din arbejdsplads ikke være mobil.
De klassiske skrivebord er altså i en mindre grad nødvendige (omend det kan være behageligt at sidde et fast sted og arbejde). Vi bevæger os rundt, og det skal vores IT-setup understøtte.
Her er 4 teknologier, som understøtter fremtidens mobile IT-setup:
Mobile Device Management (MDM)
Med fortsat hurtigere forbindelser på det mobile netværk og CPU-kraft i vores smartphones er det nemt for os at klare dele af vores arbejde på mobilen. Vi kan besvare mails og opkald, rette og dele dokumenter og endda printe ud fra vores mobiltelefon.
Men hvad gør din virksomhed, hvis en medarbejder taber sin mobil et offentligt sted?
Det er en god idé for din virksomhed at have centraliseret kontrol over de mobile enheder, som I anvender i jeres arbejdsgang. På den måde kan I slette dataene på enhederne, når de bliver stjålet, så uvedkommende personer ikke får adgang til jeres forretning.
Med en Mobile Device Management-løsning kan du efter din virksomheds behov skræddersy adgangen til data fra forskellige enheder – og du kan slette adgangen fra en fjern lokation, fx i tilfælde af, at enheden bliver væk.
Remote Desktop
Ved den klassiske arbejdsplads har hver medarbejder en PC, hvor sine data ligger. Det er der ikke noget i vejen med, men det besværliggør administrationen, fordi hver enkelt PC skal opdateres og vedligeholdes – og bliver de ikke det, ender PC’erne som en sikkerhedsbrist for din virksomhed.
Modsat findes en Remote Desktop-løsning – altså fjernskriveborde til din virksomheds medarbejdere. Det opsættes ved, at din virksomhed får en centraliseret server, som dine medarbejdere kan koble sig på gennem internettet (altså cloud). Det er smart, fordi så skal blot den enkelte server opdateres og vedligeholdes – fremfor en masse PC’er.
Skype for Business
Samarbejde på tværs af enheder kræver de rette værktøjer – og Skype for Business er ét af dem. Med Skype for Business kan du og dine medarbejdere skrive, tale sammen, holde møder og dele filer i realtid.
Der findes selvfølgelig andre teknologier til IP-telefoni, men den tværfunktionelle brugerflade i Skype for Business gør værktøjet ekstremt godt til samarbejde.
Hos IT Relation tilbyder vi at opsætte og drifte Skype for Business, så du altså blot betaler en fast månedlig ydelse.
Cloud-baserede applikationer
De fleste moderne medarbejdere anvender et hav af forskellige applikationer i deres daglige arbejdsgang. Det kan være applikationer til tekstbehandling, billedredigering, fildeling eller andet. Fælles for applikationerne er, at de skal opbevares et sted.
Hvor bør applikationerne opbevares?
I “gamle dage” (altså for bare 5 år siden) opbevarede de fleste virksomheder deres applikationer on-premise (det vil sige hos dem selv, på deres egne PC’er eller server). Det har dog ændret sig nu med teknologier som cloud, der muliggør, at arbejdet fortsætter fra fjerne lokationer og på tværs af enheder.
Ved at basere applikationer i cloud tillader du altså mobilitet i din virksomhed. Derudover kan cloud have den fordel, at din virksomhed ikke selv skal indkøbe, opsætte, administrere og vedligeholde den hardware, som det kræver, at køre applikationerne. En cloud-løsning kan altså spare din virksomhed for tid og penge, hvis en ekstern leverandør sørger for at levere applikationerne “as-a-service”.
Hos IT Relation har vi løsningen managed hosting, hvilket indebærer, at vi opbevarer og driver din virksomheds IT – fx jeres applikationer – på en eller flere dedikerede servere.
Konklusion
Der er ingen tvivl om, at fremtiden ser spændende ud, når det gælder IT. Men hvilke innovationer vil reelt set indgå i din virksomheds IT-setup?
Hos IT Relation mener vi, at følgende 4 teknologier bør indgå i fremtidens – og nutidens – IT-arbejdspladser:
- Mobile Device Management (MDM) for at holde styr på mobile enheder, så dine data ikke bliver væk, hvis en enhed bliver væk
- Remote Desktop for at tillade fjernadgang til medarbejdernes arbejdspladser samt centraliserer administrationen af disse
- Skype for Business for smart at kommunikere og samarbejde i en let brugerflade
- Cloud-baserede applikationer for at kunne tilgå applikationerne via internettet fra fjerne lokationer
Disse opfindelser findes allerede – og de er mulige at benytte for din virksomhed allerede i dag. Hvad der mere kommer i fremtiden at smarte teknologier, må tiden vise.