Hvordan fjerner jeg virus på min PC?
Der er mange farlige computervirusser i omløb på internettet. De rammer både privatpersoner og virksomheder, og det har store økonomiske konsekvenser.
Hr. og Fru. Jensen mister sine elskede familiebilleder, mens store virksomheder (som Mærsk) taber produktion for milliarder.
I denne guide vil IT Relation vise dig, hvordan du kan undgå og/eller fjerne virus fra din computer.
Hvad er virus?
Virus er et lille computerprogram, der har en ondsindet effekt på din computer. Moderne virus kaldes for malware, da de er mere intelligente, svære at opdage og har større konsekvenser. Malware står for ”malicious software” – altså et ondsindet program.
Et eksempel på et nutidigt malware, der rammer rigtig mange ofre for tiden, er ransomware. Ransomware fungerer ved at kryptere og låse ofrets filer, for derefter at opkræve penge for at låse filerne op igen.
Hvordan smitter virus / malware?
Virus og malware har mange smitteveje, og de IT-kriminelle (hackerne) er gode til at finde nye metoder til at inficere uskyldige mennesker. Ofte smitter virus og malware, når brugeren klikker på et link, en vedhæftning eller besøger en inficeret hjemmeside.
Her er nogle af de typiske smitteveje:
- På mails, hvor de har forfalsket afsenderen. SKAT er eksempelvis en populær afsender for de IT-kriminelle. Det får modtageren til at tro, at han/hun har penge tilbage på sin konto.
- På sociale medier gennem falske profiler. Det kan være en falsk profil på Facebook eller LinkedIn, som ansøger hundredvis af personer. Når ofrene accepterer venneanmodningen, får de tilsendt en besked, der lokker dem til at klikke på et inficeret link eller lignende
- På hackede, falske eller anden måde inficerede hjemmesider. Det skete fx, da den svenske Telia-hjemmeside blev forfalsket af IT-kriminelle. De lokkede mange af Telias kunder ind på hjemmesiden for at udfylde deres oplysninger, som hackerne så fik adgang til
- På SMS også som forfalsket afsender. Her har vi fx set beskeder, hvor hackerne påstår at være fra NEMID således, at modtagerne klikker på et inficeret link
- Gennem links og vedhæftninger som bliver udsendt på mail, sociale medier og SMS. Links og vedhæftningerne er en måde, som virus og malware kan smitte ofrene
- Gennem sikkerhedshuller i forældet software. De IT-kriminelle finder løbende frem til sikkerhedshuller, og derfor bør du holde din software (såsom din Microsoft Windows) opdateret
Hvordan fjerner du virus?
Nogle virus og malware kan du fjerne med antivirus-værktøj. Hos IT Relation udbyder vi vores eget antivirus, som fungerer rigtig godt for os. Der findes mange på markedet, og du kan fx kigge på Malwarebytes eller Bitdefender – eller du kan få gavn af vores, hvis du er fra en virksomhed.
I mange guides, som du kan læse på nettet, vil du få at vide, at du kan fjerne en virus. Det er dog langt fra altid tilfældet, og mange gange kan du gøre mere rod en gavn. Derfor anbefaler vi, at du ringer til hjælp udefra. Hvis du er fra en virksomhed, kan du ringe til os på +45 7026 2988 – så vil vi hjælpe jer. Hvis du er en privatperson, anbefaler vi, at du ringer til virksomheder, der supporterer privatpersoner.
Hvordan undgår jeg virus og malware?
Det bedste du kan gøre mod virus og malware, er at være på forkant. Så vil du nemlig minimere risikoen for at skulle stå i den forfærdelige situation, hvor du er blevet ramt af et angreb.
Her er nogle tips til at undgå virus og malware:
- Vær varsom, når du modtager beskeder på internettet. Du skal ikke være paranoid, men tag forbehold og læs gerne beskeden flere gange. Dette gælder især, hvis du ikke kender afsenderen.
- Klik aldrig på links eller vedhæftninger, hvis de er sendt uopfordret, eller hvis du ikke kender afsenderen.
- Pas på med, hvilke hjemmesider du besøger.
- Sørg altid for, at dit antivirus-program opdaterer af sig selv.
Konklusion
Virus og malware florerer i stor stil på internettet. Det er en stor økonomi for hackerne, fordi de tjener penge på at svindle uskyldige privatpersoner og virksomheder.
Hvis du følger denne guide, vil du kunne fjerne meget virus og malware – og endnu bedre; undgå angrebene, inden du bliver ramt.
Læs mere om antivirus-løsninger
Hør også hvordan vi kan hjælpe med bl.a. at udforme en IT-sikkerhedspolitik, Baseline Security, Secure DNS, F-Secure, Firewall, samt bekæmpelse af malware, phishing og ransomware.