Mere mobil med Windows 10

Windows 11 er tilgængelig nu. Læs mere her

Windows 10 er Microsoft nyeste bud på, hvordan fremtidens styresystem kan se ud. Brugere af både Windows 7 og 8 (/8.1) kan kvit og frit opgradere til Windows 10, uden at skulle gå i byen for at købe en ny licens. Microsoft har med Windows 10 bestræbt sig på at give brugerne en ensartet oplevelse på tværs af platforme. Windows 10 ligner derfor sig selv, hvad enten du bruger det på din bærbare, din Surface Pro eller din Windowsphone. Dette virker ret godt, og hvis du allerede har en Surface Pro, vil du elske det nye styresystem.

Godt nyt til medarbejderen på farten

En af de nye features i Windows 10 er muligheden for at kunne have flere skriveborde. Funktionen virker ved, at du kan trykke Windows-tasten og Ctrl ned, hvorefter du med højre og venstre piletast kan skifte imellem forskellige skriveborde. Dette er ret brugbart, hvis du fx arbejder på forskellige projekter, som du gerne vil holde adskilt, eller hvis du fx har behov for at dele din skærm og ikke vil dele alle dine andre åbne vinduer. Det kan også være, at du bruger den samme PC både på arbejde og privat, men alligevel foretrækker at holde tingene adskilt.

Hvis du er typen, der gerne bruger dine personlige enheder til at arbejde på, så vil du, foruden funktionen med at have flere skriveborde, også elske Continuum. Continuum til Windows 10 gør det muligt at skifte udtrykket på din personlige enhed. Skærmen på din tablet kan altså ændres til at ligne en PC, og hvis din PC har touchskærm, så kan du bruge den, som var det en tablet. På denne måde kan du variere både dine arbejdsrutiner og din arbejdsstilling. Nu er det blevet endnu lettere at arbejde fra en cafe, imens du ligger i sengen eller stående ved dit skrivebord.

Sidst men ikke mindst, så er notifikationscentret blevet opdateret. Det har nu fået en mere prominent placering i højre side af skærmen, og til forskel fra tidligere versioner af Windows, så bliver notifikationer hængende, indtil du vælger at fjerne dem. Du kan derfor bruge notifikationscentret til påmindelser, notater, som huskeliste eller kalender. Godt nyt til den produktive medarbejder, der vil have hele sin To-Do samlet på et sted på en overskuelig måde.

Lækrere design og et renere look

Rent visuelt har Microsoft lavet kraftige forbedringer i Windows 10. Det nye styresystem har fået et renere og mere minimalistisk designudtryk, hvor den blå topbar i åbne mapper fx er blevet fjernet, og erstattet af en hvid bjælke. Også små bevægelser, som fx når du åbner eller minimerer et vindue, er blevet visuelt flottere.

Designmæssigt har Windows notorisk haltet langt efter Apple, der længe været kendt for deres flotte brugerflader. Generelt har design ikke vægtet særlig højt, når Microsoft har udviklet på Windows. Med Windows 10 er det dog anderledes, og man kan se, at der er kræset for de visuelle detaljer i deres nye styresystem.

Også oplevelsen med at gå på internettet er blevet markant forbedret – både visuelt, funktionelt og hastighedsmæssigt. Microsoft har nemlig udskiftet det, i mange kredse, forhadte Internet Explorer med Microsoft Edge, der er den nye standardbrowser i Windows 10. Den nye Microsoft Edge har et minimalistisk udtryk og et væld af gode funktioner. Bl.a. kan du i det nye Edge tegne direkte i browseren og markere de steder, som er særligt interessante.

Kan Windows 10 stå distancen?

Windows 10 er bestemt et spændende styresystem. Det kan rigtig meget, og både funktionalitet og design har fået en gevaldig overhaling. Når det så er sagt, så er der også dårlige ting ved Windows 10.

Vil du vide mere, så kontakt os

Hør hvordan vi kan hjælpe jer med at få det rigtige IT-udstyr. Vi tilbyder også IT-udstyr som både hardware-as-a-service og workspace-as-a-service.

keyboard_arrow_up