Intranet.
Styrk samarbejdet og bundlinjen i din virksomhed

Din digitale arbejdsplads

Når en opgave skal løses, kræver det typisk et samarbejde mellem forskellige afdelinger i din virksomhed. Derfor er der ofte behov for et internt kommunikationsværktøj, hvor det er hurtigt og nemt at dele relevante informationer på tværs af afdelinger.

Det er netop det, et intranet kan.

Hvad er et intranet?

Et intranet er et internt datanetværk, hvor du og dine medarbejdere kan dele viden, finde informationer og samarbejde om alverdens projekter.

Intranetløsninger er designet til intern kommunikation og fungerer både som nyhedskanal, samarbejdsplatform og filarkiv.

Kort sagt: En intern, digital arbejdsplads, hvor I som virksomhed kan styre jeres interne data og samarbejde på tværs af afdelinger.

Hvordan virker det?

Et intranet er typisk tilgængeligt fra internettet. Men adgangen er beskyttet af et login, så kun folk med adgangsrettigheder kan komme ind.

Det betyder, at et intranet er et lukket, lokalt netværk, hvor du og dine medarbejdere kan udgive indhold, dele viden og planlægge projekter – uanset hvor i verden I sidder. Og uden at udefrakommende snushaner, kan kigge jer over skulderen.

Derfor er et intranet en god forretning

Med et digitalt mødested for dine medarbejdere, kan du og dine medarbejdere nemt samarbejde på tværs af afdelinger – og på tværs af geografiske placeringer.

Et fælles intranet for hele virksomheden betyder, at I:

  • Undgår at spilde tiden på at lede efter dokumenter på forskellige platforme
  • Øger samarbejdet på tværs af afdelinger (og landegrænser)
  • Kan dele aktuelle nyheder mellem alle afdelinger
  • Får overblik over alle dokumenter og al viden i virksomheden
  • Kan kommunikere alle relevante informationer ét sted
  • Kan dele fortrolige oplysninger sikkert mellem medarbejdere
  • Har adgang til alle informationer – uanset hvor i verden I sidder
  • Kan træffe bedre og hurtigere beslutninger i hverdagen

Sæt stopper for enhver tvivl

Med et intranet er det slut med spørgsmål som:

Hvor skal jeg gemme vigtige informationer, så jeg er sikker på, at mine kolleger finder det? Skal jeg sende via mail? Uploade til Dropbox eller Google Doc? Eller skal det postes på virksomhedens Facebook-gruppe?

Eller:

Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg har fat i den seneste version af dokumentet? Arne fra IT-afdelingen arbejdede på det i sidste uge? Måske, han har en nyere version på sin computer?

Mulighederne er mange, når det kommer til platforme for intern vidensdeling. Men med et intranet er det nemt. Så er der nemlig kun ét sted, dine medarbejdere skal kigge.

Se dine fordele ved at snakke intranet med os

Forskellen på internet, intranet og extranet?

Du har måske hørt dine IT-kyndige medarbejdere snakke om internet, intranet og extranet. Men, helt ærligt, du har svært ved at finde hoved og hale i det.

Her får du et kort overblik over de forskellige begreber.

Internet

Internettet er et offentligt tilgængeligt netværk, hvor alle computere i hele verden kan kommunikere med hinanden.

Intranet

Intranettet er et internt, sikkert netværk til en afgrænset brugergruppe (f.eks. i en virksomhed).

Extranet

Extranettet er en slags forlængelse af intranettet, hvor eksterne brugere udenfor virksomheden kan få adgang til udvalgte informationer.

Sådan kommer du godt i gang

Dokumenthåndtering, struktur, vidensdeling og samarbejde er nøgleordene for et godt intranet.

Derfor er det en god idé, at du fra start samler et godt intranet-team, der kan tage ansvar for udviklingen og brugen af intranettet.

Vi anbefaler, at du sammensætter et team på tværs af afdelinger i din virksomhed. På den måde får du inputs fra alle relevante brugere til intranettet.

Herudover er det en fordel at have en ekstern intranet-specialist med i projektet. Den eksterne specialist kan hjælpe jer med at opsætte realistiske mål og sikre, at du får et intranet, der passer til din virksomheds behov – hverken mere eller mindre.

Se, hvordan vi kan styrke din forretning med den rigtige intranetløsning

Valg af intranetløsning

Det vrimler med intranetprogrammer og IT-leverandører. Derfor kan det være svært at vurdere, hvilken løsning der matcher din virksomhed.

En god tommelfingerregel er, at et intranet – som det allervigtigste – skal tage udgangspunkt i dine medarbejderes behov, arbejdsopgaver og hverdag. Og så er et succesfuldt intranet ofte baseret på en relativ lav funktionalitet, hvor formidling og vidensdeling er i højsædet.

For os er det ikke et spørgsmål om den ene platform frem for den anden. Vi vurderer altid teknologien ud fra dine forretningsmæssige mål.

Dog viser det sig i langt de fleste tilfælde, at Microsoft SharePoint er det mest effektive værktøj til at understøtte og forbedre arbejdsgange. Derfor vil det oftest være vores anbefaling.

Se mere om Microsoft SharePoint her

Hvad koster et intranet?

Når det gælder køb af et intranet, er der både nogle direkte og indirekte omkostninger, du bør tage hensyn til.

De direkte omkostninger til software-programmet og hardwaren er nemme nok at regne på, men det er de indirekte omkostninger som implementering og vedligeholdelse, der er svære.

Indirekte omkostninger tæller:

  • Tid brugt på at definere formålet med intranettet
  • Tid brugt på at definere hvilke ressourcer, der er vigtige
  • Tid brugt på at beregne besparelser
  • Omkostninger til vedligeholdelse

Sådan undgår du faldgruberne med drift og support

Der er ikke alene omkostninger ved at holde et intranet kørende. Det kræver også overblik og oppetid.

Hvis et intranet går ned, går det hurtigt ud over hele virksomhedens produktivitet. Derfor er det en fordel, at du altid har en medarbejder eller eksternsamarbejdspartner, der holder din løsning velfungerende 24/7.

Desuden kan et intranet hurtigt blive en informations-skraldespand, hvor ingen kan finde hoved og hale i vigtigheden af informationerne. Derfor er det en god idé at opsætte et sæt fælles retningslinjer for brugen af intranettet, så I fastholder overblikket og en god struktur.

Kort sagt: At samle alt viden ét sted er kun godt, hvis det er organiseret og sikkert.

Overvejer du et intranet?

Lad os snakke om, hvordan du får en løsning, der understøtter dine arbejdsgange og optimerer din forretning.

Kontakt os

Thomas Møller Jensen

Team Manager, Sales

mailE-mail

Thomas Møller Jensen

Bliv ringet op

Når du udfylder formularen, accepterer du samtidig {gdpr1}

keyboard_arrow_up