IT-leverandør – sådan vælger du rigtigt
Før du vælger IT-leverandør, er der en del ting, du bør overveje - især, hvis du gerne vil vælge rigtigt (allerede første gang). Vi gennemgår dem alle i denne artikel.
Find en IT-leverandør, der passer til din virksomhed
Alle virksomheder har forskellige IT-behov. Nogle har brug for en mindre IT-leverandør med en meget standardiseret ydelse, eller geografisk lokation lige om hjørnet. Andre har brug for ekstremt specialiseret viden inden for et specifikt område. Og andre igen har brug for en leverandør, der løbende kan levere alt fra hardware til IT-konsulenter.
Der er (stor) forskel på typerne af IT-leverandører
For det første er en IT-leverandør ikke bare en IT-leverandør. Om du leder efter en leverandør af hardware, software, hosting, sikkerhed eller andre services, er ikke lige meget.
I princippet kan din IT-leverandør være en almindelig webshop, hvis du blot har brug for lidt hardware i ny og næ. Men din IT-leverandør kan også i højere grad være en decideret samarbejdspartner. En leverandør, der ikke kun leverer den IT, du efterspørger, men også er proaktiv, når det kommer til at tilpasse og optimere dit IT-setup til din forretning.
Specialisterne
Nogle IT-leverandører specialiserer sig i én eller flere kategorier inden for IT. Som regel kan og vil de kun løse en bid af dine IT-behov. Resten må du enten selv løse eller finde endnu en leverandør, der kan hjælpe dig med. Til gengæld er de specialiserede IT-leverandører ofte rigtig dygtige til lige præcis deres niche, fordi de ikke laver andet.
One-stop-shops
Andre IT-leverandører er store nok til at kunne varetage hele dit IT-behov og har specialister inden for alle områder. Det betyder, at du får en one-stop-shop, når det kommer til IT. Som regel kan de hjælpe dig med alt fra en ny computer til optimering af din IT-sikkerhed og konsulenthjælp.
Hvilken type IT-leverandør, du skal vælge, er op til dig. Det kommer selvfølgelig an på dine konkrete IT-behov og økonomi. Men også, hvor meget tid du selv kan (og vil) bruge på IT i forhold til din kerneforretning. Der er jo både muligheden for, at du selv har og håndterer jeres IT on-premise, eller du kan outsource hele eller dele af din virksomheds IT til din IT-leverandør.
Stil krav til din IT-leverandør
Hvis du vælger at outsource hele eller dele af din virksomheds IT til en leverandør, er det vigtigt, at du stiller krav. For selvom der er andre, der varetager IT-driften er det stadig din virksomhed, der sidder med ansvaret i sidste ende - og det er din virksomhed, det går ud over, hvis noget går galt.
Derfor bør du altid stille de her spørgsmål til din IT-leverandør:
- Hvor opbevarer I vores data?
Selvom du bruger en hosted løsning eller Cloud’en, ligger dine data stadig rent fysisk et eller andet sted i verden fordelt på en eller flere servere. Men hvor i verden, de servere står, er ikke helt lige meget. Eksempelvis gælder der særlige regler, hvis dine data opbevares uden for EU’s grænser.
- Hvordan er vores data sikret?
Forsvinder virksomhedens data, eller får du besøg af ubudne gæster på serveren, kan det få katastrofale følger for din virksomhed. Derfor bør der være en klar plan for, hvordan og hvor ofte der bliver taget backup. Hvilke antivirusprogrammer, der bliver brugt .Hvor hurtigt dine programmer bliver opdateret. Og ikke mindst, hvordan brugeradgang og -rettigheder til IT-systemerne bliver håndteret.
- Hvilke præventive sikkerhedsforanstaltninger tager I?
Hvordan sikrer din leverandør eksempelvis sikkerheden mellem datanetværkerne? Fører de log over alle hændelser? Tester de med jævne mellemrum din virksomheds IT-sikkerhed? Med andre ord; hvad og hvor meget gør de proaktivt for at sikre, at din IT-sikkerhed altid er i topform?
- Har I en beredskabsplan?
Selvom du tager alle forholdsregler, kan der stadig ske uheld. Derfor er det vigtigt, at der ligger en plan for præcis, hvad der skal ske, hvis uheldet er ude - og ikke mindst hvordan og i hvilken rækkefølge.
Én IT-leverandør, der matcher alle behov – både store og små
Hos IT Relation kan vi løse alle dine IT-behov. Uanset, om du har brug for hjælp til outsourcing af hele eller dele af din IT, IT-hosting, IT-sikkerhed, IT-support, eller bare slet og ret skal bruge noget specifikt IT-udstyr.
Synes du alligevel ikke, at IT Relation lyder som den rette IT-leverandør for dig og din virksomhed, så er en af vores søsterselskaber, SOTEA, Mentor IT og Miracle42 måske et bedre match?
De er en del af IT Relation familien, men med hver deres særegne set-up. Tilsammen kan IT Relation-familien imødekomme stort set alle IT-behov og tilføre værdi til din virksomhed.
Uanset hvem af vores familiemedlemmer, der er det bedste match for dig, er der altid mulighed for at trække på kompetencer på tværs af IT Relation og vores søsterselskaber. På den måde er du sikret en IT-leverandør med det bedste fra alle verdener.
Skal vi tage en snak om dine IT-behov, og hvordan vi kan løse dem?
Vi kan mødes hos dig eller os. Eller vi kan give dig et kald.
Udfyld formularen, så finder vi ud af hvor og hvornår.