Clients
Er du en smilende IT-supporter? Eller måske en IT-elev, der ønsker at være en del af et fedt fællesskab? I Clients er vi vores kunders og kollegers superhelte, der løser IT-problemer med et smil.
I Clients sidder over 120 medarbejdere klar til at hjælpe vores kunder med deres dagligdags IT-udfordringer. De yder en høj kundeservice ved at være teknisk dygtige, tale et sprog, som kunden forstår, og ved at være tilgængelige 365 dage om året – 24/7.
Proaktiv med No Problem-kultur
Vores primære opgave er at hjælpe alle vores kunder med deres dagligdags IT-udfordringer. Kunderne spænder vidt og bredt indenfor alle tænkelige brancher og størrelser. Du har helt sikkert stødt på dem uden at vide, at IT Relation står bag og sørger for, at deres hverdag fungerer.
Vi hjælper kunden – også før problemet opstår
Hos os er det særlig vigtigt, at vi er servicemindede, teknisk dygtige og formår at tage ejerskab. Vi har et stort fokus på at yde en høj kundeservice ved at tale et sprog, som kunden forstår. Gennem løbende dialog sikrer vi at følge kunden igennem deres IT-udfordringer, og er først tilfredse, når vi har hjulpet kunden helt i mål. Men vi stopper ikke her! Vi tænker altid fremad, så vi ikke kun slukker den nuværende brand. Vi sætter en ære i at være proaktive og hjælpe kunden inden problemerne opstår!
”No Problem” tilgang i alt vi gør
Vi er hovedpulsåren i IT Relation og samlingspunktet for vores kunders henvendelser. Vi er stolte af at være en imødekommende og hjælpsom afdeling med en stor berøringsflade i hele virksomheden. Hos os vil du opleve et væld af udviklingsmuligheder og en helt unik kultur. Vi værdsætter derfor No Problem-kulturen, som vi mærker, når vi på tværs af afdelinger løser kundens udfordringer. Vi er i dag placeret i Herning, Aarhus, København og Prag.
Som en del af IT Relations No Problem-kultur har vi vores egen subkultur, som hæver overlæggeren for, hvad ”god service” er. Derfor fokuserer vi altid på at være tilgængelige, konstant optimering og ingen bureaukrati.
Med det indlejret i vores DNA, kan vi garantere, at vi overholder alle løfter, siger ja med et smil og spiller vores kolleger gode. Dertil er det alfa og omega, at vi forstår kundens forretning, gør IT simpelt og forståeligt samt tænker som en leder i dagligdagens små og store udfordringer. Vi finder altid en løsning for vores kunder, fordi vi sammen er stærke. Ingen kan alt, men alle kan noget, og sammen kan vi det hele.
Du kan læse om de andre afdelinger i IT Relation her: Market - Delivery - Global Production - Service Management
Vil du gerne være en del af IT Relation?
Tilmeld dig vores jobagent så modtager du en e-mail, så snart vi har en åben stilling, der matcher dine præferencer.