Fra stærk iværksættervirksomhed til international vækstorganisation

Vores rejse begyndte i 2003, hvor IT Relation blev etableret som en lille iværksættervirksomhed i Herning. Med en klar strategi inden for outsourcing af IT-services til mellemstore virksomheder tog det hurtigt fart. 

Siden 2003 har vi gennemgået en stor organisatorisk udvikling. Og særligt i 2016 begyndte vækstrejsen virkelig at tage fart. I dag er vi en stor international virksomhed, der i skrivende stund beskæftiger flere end 750 medarbejdere fordelt på fem kontorer i Danmark, ét i Prag og ét i Filippinerne.

Vi er frontløber inden for vores forretningsområde og i dag er IT Relation en førende dansk leverandør af IT-outsourcing ydelser til den private og offentlige sektor.

Rejsen slutter aldrig! Vi vil fortsat investere, udvide og styrke vores organisation.

Et kort over Danmark, hvor IT Relations fem danske kontorer er vist. Der er også et kontor i Filippinerne og et i Tjekkiet.


Closer to Colleagues

Vi sværger til stærke relationer. Det er den gode arbejdsplads med de tætte relationer, der skaber fundamentet for de bedste løsninger. 

Vi samler på medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde. Mennesker, som har den grundindstilling, at det skal være fedt at møde ind og gøre en forskel - for kunderne, for kollegerne og for sig selv. 

Problemer er noget, vi løser SAMMEN

’No Problem’ er vores kulturelle fundament, som alle medarbejdere står på – lige fra Client Managers og løsningsarkitekter til de hjælpsomme supportere. 

Det kombinerer en unik eksekveringskultur med en ekstraordinær tilgang til at udvikle og løse IT-opgaver. 

No Problem. To små ord, der siger meget om, hvem vi er. Her hjælper vi vores kunder – og ikke mindst hinanden. For vores arbejds- og forretningsliv bliver både sjovere og bedre, når vi ser løsninger frem for problemer og sammen arbejder mod et fælles mål. 


Tre glade og smilende kolleger med tætte relationer til hinanden, går ned af en trappe.


Arbejdsglæde og medarbejderfordele

Hos IT Relation har vi stor fokus på at styrke det sociale sammenhold i virksomheden. Vi har en dygtig personaleforening, som hvert år arrangerer diverse firmaarrangementer – både i vores egne lokaler og ude af huset. Det kan være alt fra koncerter og sportsarrangementer til temafester og julehygge. 

Vi er en virksomhed, der vægter trivsel og sundhed højt. Hvert år deltager vi i diverse arrangementer som ’Vi cykler på arbejde’ og DHL-Stafetten.

Vores sundhedspolitik går også igen i den kantineordning, vi tilbyder vores medarbejdere. Vi har vores eget kokketeam, som hver dag serverer lækre sunde retter – både til morgenmad og frokost. Herudover tilbyder vi en række øvrige personalegoder, såsom massage, betalt telefon, arbejdstøj samt en gunstig pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vi tanker ofte op med ny viden og videreuddannelse. Vi giver vores medarbejdere mulighed for at specialisere sig indenfor forskellige områder, om det er via certificeringer eller efteruddannelser. Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os og følger med de nyeste trends og teknologier #AlwaysImproving.  

Arbejdsglæde og medarbejdertilfredshed står højt på agendaen. Hvis ikke vores medarbejdere er glade og tilfredse, præsterer de ikke. Trivsel og performance går unægteligt hånd i hånd. Derfor arbejder vi konstant på at styrke vores medarbejderes trivsel.

Remote work har en stor betydning og vi prioriterer derfor en høj grad af fleksibilitet i arbejdet. Vi har fokus på at designe rammerne for et moderne arbejdsliv, der rummer en større grad af frihed. Nogle trives bedre, når de er fysisk på arbejde og andre med en kombination af fysisk tilstedeværelse og remote work. Vi tror på, at en hybrid løsning er vejen frem. 

En del af en stor familie 

På samme måde, som vi gerne vil skabe tætte relationer med kunder og samarbejdspartnere, har vi også stærke familiemæssige rødder.

IT Relation er en del af itm8-familien, som består af 12 IT-brands, der arbejder sammen på tværs for at tilbyde kunder den fulde palet af IT-løsninger. Tilsammen tæller itm8 mere end 1.700 medarbejdere i virksomhederne Mentor IT, Sotea, Improsec, Miracle 42, Emineo, Copenhagen Software, Me’ning, Progressive, Cloud Teams, AddPro og Cenvation. Og familien udvides løbende, når nye virksomheder og samarbejdsmuligheder identificeres.

Mød itm8-familien

Vil du gerne være en del af IT Relation?

Tilmeld dig vores jobagent så modtager du en e-mail, så snart vi har en åben stilling, der matcher dine præferencer.

Tilmeld dig her

keyboard_arrow_up