Hør mere om Hverdagens IT Superhelte

Status på COVID-19 forholdsregler hos IT Relation

11.06.2020

Samfundet er langsomt ved at åbne igen og vi vil med denne opdatering beskrive status hos IT Relation.

Åbning af lokationer 
Vi er siden maj så småt begyndt at genåbne vores kontorer. Vi tager selvfølgelig alle de forholdsregler som sundhedsmyndighederne anbefaler for at sikre vores medarbejdere og gæster på vores kontorer. Vi arbejder i øjeblikket med ca. 50% arbejdsstyrke på vores lokationer, men vil naturligvis øge dette efterhånden som der åbnes mere op i samfundet. 

Service og support 24/7 
Vores service desk har under karantænen arbejdet som normalt – også selvom vores medarbejdere har arbejdet hjemmefra. Vi opretholder samme serviceniveau som normalt og vi gør vores yderste for at besvare alle henvendelser så hurtigt som muligt. 

Nye muligheder og læring 
Der er masser af læring at tage med fra Corona-krisen. Mange af os har været tvunget til at arbejde på nye måder og de positive dele skal vi tage med videre. Det vil vi også gøre hos IT Relation. 

Vi kommer sikkert til at se en hverdag, hvor hjemmearbejde bliver mere almindeligt. For mange er behovet for at være fysisk tilstede på kontoret hver dag ikke længere en nødvendighed. Som en hjælp til alle, der arbejder hjemmefra, har vi skabt Remote Academy med tips, guides, links, videoer og gode råd til at arbejde hjemmefra med et højt niveau af motivation, energi og effektivitet. 

Vi er klar til at hjælpe dig 
Vores konsulenter altid klar til at hjælpe med at planlægge til fremtiden eller bidrage med nye måder, hvorpå du får mest muligt ud af den forretningsmæssige situation vi står i. 

Har du/I har spørgsmål i forhold til optimering af jeres nuværende set up eller andet, er du meget velkommen til at kontakte jeres kontaktperson hos IT Relation eller klikke her


Med venlig hilsen 
IT Relation 

Tilbage

keyboard_arrow_up