Hør mere om Hverdagens IT Superhelte

Pressemeddelelse: IT Relations årsrapport 2019

01.10.2020

IT Relation skabte fremgang i 2019 og investerede i koncepter og konsolidering.

Danmarks førende leverandør af it-outsourcing til mindre og mellemstore virksomheder øgede omsætningen og den underliggende indtjening i 2019 efter et højt aktivitetsniveau og betydelige investeringer i nye servicekoncepter, opkøb og fortsatte procesforbedringer.

IT Relation fortsatte væksten i 2019 og løftede omsætningen med 11% til 615 mio. kr. efter god kundetilgang og fortsat udvidelse af medarbejderstaben med 13% til 464 IT-superhelte. Det høje aktivitetsniveau var særligt drevet af en skærpet indsats inden for IT-sikkerhed og øget efterspørgsel efter rådgivning om cloud-løsninger. Derudover tog koncernen del i den igangværende konsolidering af markedet gennem opkøb af Mentor IT og Miracle42 samt Hostnordics aktiviteter inden for IT-outsourcing.

”Vi skabte gode resultater i 2019 og investerede samtidig markant i nye serviceydelser og koncepter, så vi kan tilbyde kunderne én samlet løsning i IT Relation-familien. Vi udviklede bl.a. den Microsoft 365-baserede sikkerhedsløsning Baseline Security, som har bidraget til at løfte en række kunders IT-sikkerhedsniveau for at imødegå et stigende antal angreb og trusler – og vores systematiske arbejde med proces og sikkerhed sikrede os en ISO 27001-certificering i 2020. Derudover introducerede vi en Cloud Readiness Analysis, der giver vores kunder et stærkt udgangspunkt for at indføre og arbejde med cloud-løsninger,” siger Henrik Kastbjerg, adm. direktør i IT Relation.

Betydelige investeringer i den fortsatte udvidelse af koncernen påvirkede IT Relations driftsresultat (EBITDA), der udgjorde 88 mio. kr. i 2019 mod 94 mio. kr. i 2018. Væksten i den underliggende indtjening fortsatte imidlertid, og driftsresultatet justeret for integrations- og fusionsomkostninger steg 8% til 112 mio. kr. i 2019. Den positive udvikling i den underliggende indtjening var drevet af det høje aktivitetsniveau og den fortsatte fremgang i omsætningen.

”Vi investerer løbende i at udvide og styrke IT Relation-familien for at kunne tilbyde vores kunder én samlet løsning og fastholde vores kompromisløse tilgang til service på tværs af vores selskaber og de tre strategiske hovedområder inden for cloud services, professionelle services og digitalisering. I 2020 har vi budt velkommen til Scott/Tiger og C2IT Infrastructure, som vi arbejder på at integrere i Miracle42 og Mentor IT, og vi er fortsat på udkig efter attraktive muligheder for at udvide yderligere og styrke vores tilbud til kunderne,” siger Henrik Kastbjerg.

På koncernniveau løftede IT Relation og de øvrige selskaber den samlede omsætning med 23% til 726 mio. kr. og driftsresultatet (EBITDA) før særlige poster med 18% til 131 mio. kr. i 2019.

For yderligere information: Henrik Kastbjerg Adm. direktør, IT Relation A/S Tlf.: + 45 2069 6700

Tilbage

keyboard_arrow_up