IT Relation vinder plads på stor SKI-aftale

02.11.2018

IT Relation får et vigtigt forretningsmæssigt gennembrud, idet selskabet for første gang nogensinde er tildelt en plads i SKI’s seneste DKK 575 mio. store rammeaftale om managed services til den offentlige sektor.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) har netop afsluttet sin udbudsrunde 02.22 om It-driftskapacitet, og IT Relation er for første gang tildelt en plads i den del af den 4-årige rammeaftale, som har en samlet værdi på DKK 575 mio.

”Det er et kæmpe klap på skulderen og en stor tillidserklæring til IT Relation, at vi kommer ind blandt andre store leverandører på så vigtig en rammeaftale. Vi får nu mulighed for at skabe yderligere vækst, og tildelingen kommer i forlængelse af, at vi tidligere på året modtog det offentliges eliteleverandør-mærke som en af de 1% største leverandører til den offentlige sektor,” siger Stig Bundgaard, IT Relations Chief Sales Officer.

Aftalen omfatter ca. 1.300 offentlige kunder, og IT Relation får dermed mulighed for at accelerere den allerede igangværende vækst i markedet for It-outsourcing og paletten af ’as a service’ ydelser, som også i stigende grad efterspørges i den offentlige del af selskabets forretning.

”Udover at være stolte over at få plads på denne rammeaftale, som åbner mange muligheder på det offentlige marked, så vil det også betyde fordele for vores øvrige kunder, idet hele forretningen nyder godt af bl.a. stordriftsfordele og bedre indkøbsaftaler. Det er et kæmpe skridt frem for hele IT Relation og for vores mange medarbejdere, og vi vil lægge os i selen for at leve op til tilliden og veksle øget forretningsomfang til yderligere vækst og endnu flere IT Superhelte i organisationen,” siger Stig Bundgaard.

Læs mere om vores ydelser til den offentlige sektor

For yderligere information:
Stig Bundgaard
Chief Sales Officer, IT Relation A/S
Tlf.: + 45 2560 0667

Om IT Relation

IT Relation er på få år vokset fra en stærk regional aktør til den førende danske leverandør af it outsourcing service til små og mellemstore virksomheder og til offentlige kunder. Således er IT Relation i dag solidt repræsenteret på 9 lokationer med blandt andet tre store kundecentre i Herning, Viby J. og København, og virksomheden beskæftiger aktuelt godt 480 medarbejdere, som betjener flere end 75.000 brugere i 55 lande. Se mere på www.itrelation.dk

Tilbage

keyboard_arrow_up