IT Relation styrker sin position på det danske IT-marked

04.01.2019

IT Relation har indgået aftale om køb af IT-virksomheden Sotea og styrker sin position på det danske IT-marked.

IT Relation har gennem de sidste år udvidet sine aktiviteter over hele Danmark og med købet af Sotea tager virksomheden endnu et skridt i konsolideringen af sin position.

Sotea har siden år 2000 beskæftiget sig med IT-drift og support med fokus på at levere hostede løsninger, der er sikre, stabile og udviklet på brugerens præmisser. Sotea er bosat på Højbovej i Silkeborg, tæller 22 medarbejdere og har en omsætning på omkring 35 mio.

Der er flere årsager til, at Sotea er et godt match for IT Relation. Administrerende direktør i Sotea, Jess Munch Teilmann, uddyber valget af IT Relation:

”Vi har i længere tid overvejet, hvordan vi kunne styrke Sotea i forhold til den hastige udvikling i en stadig mere kompleks IT-verden. Vi er klar over, at mange virksomheder ønsker at samle deres IT-løsninger hos én leverandør og det betyder, at vi, som IT-leverandør, skal kunne tilbyde stadig flere specialiserede ydelser og produkter”.

”Vi er derfor rigtig glade for at træde ind i IT Relation. Her bliver vi en del af en stærk organisation og virksomhedskultur. Det giver vores kunder adgang til en meget bred pallette af produkter og ydelser, og vi får endnu bedre mulighed for at udvikle os”.

For IT Relation er købet af Sotea et vigtigt skridt, der styrker IT Relations position på det danske IT-marked.

”Soteas ydelser og kunder passer rigtig godt ind i vores forretningsmodel, og de har den samme kultur, drive og vindermentalitet, der kendetegner IT Relation. Vi er meget stolte over at Sotea har valgt at blive en del af IT Relation og ser frem til at integrere kunder, systemer og medarbejdere i IT Relation” siger Henrik Kastbjerg, IT Relations adm. direktør.

Sotea fortsætter som et selvstændigt selskab i IT Relation og Soteas kunder vil derfor ikke opleve ændringer på grund af overtagelsen. Alle kundeforhold og kontrakter fortsætter uændret, og alle virksomhedens 22 medarbejdere fortsætter under de nye ejerforhold. Integrationen ventes fuldt gennemført i løbet af andet halvår af 2019.

Om IT Relation

IT Relation er på få år vokset fra en stærk regional aktør til den førende danske leverandør af it-outsourcing service til små og mellemstore virksomheder og til offentlige kunder. Således er IT Relation i dag solidt repræsenteret på 9 lokationer med blandt andet tre store kundecentre i Herning, Aarhus og København, og virksomheden beskæftiger aktuelt godt 480 medarbejdere.

Tilbage

keyboard_arrow_up