Hør mere om Hverdagens IT Superhelte

IT Relation styrker sin position på det danske IT-marked med opkøb af Hostnordic

02.04.2019

IT Relation har indgået aftale om køb af IT-virksomheden Hostnordics forretningsområder inden for IT-outsourcing, drift og support og styrker dermed sin position på det danske IT-marked.

IT Relation har gennem de sidste år udvidet sine aktiviteter over hele Danmark og med købet af Hostnordic tager virksomheden endnu et skridt i konsolideringen af sin position.

IT Relation overtager derfor Hostnordics IT-Outsourcing forretning.

Der er flere årsager til, at Hostnordic er et godt match for IT Relation. Administrerende direktør i Hostnordic, Morten Klank, uddyber valget af IT Relation:

”Vi har i længere tid overvejet, hvordan vi kunne styrke os i forhold til udviklingen i en kompleks verden indenfor IT-Outsourcing. Hostnordic har haft 2 primære forretningsområder, hvor IT-Outsourcing nu bliver samlet hos IT Relation, som er specialist inden for dette område. Vi ved, at mange kunder ønsker at samle deres løsninger hos én IT-leverandør, og det øger behovet for specialister samt behovet for at kunne tilbyde flere produkter. Det kan IT Relation tilbyde med deres stærke kompetencer, kultur og No Problem tilgang. Det giver både vores kunder og medarbejdere helt nye muligheder, da størrelse og volumen fremover bliver en afgørende faktor for at kunne levere den høje sikkerhed og kvalitet, som vores kunder efterspørger.

Derfor er vi stolte over løsningen med IT Relation. Her bliver medarbejderne del af en stærk organisation med stærk virksomhedskultur. Det giver kunderne adgang til en bredere pallette af produkter og services, og kunder og medarbejdere får bedre udviklingsmuligheder.”

For IT Relation er købet af Hostnordics IT-Outsourcing forretning et vigtigt skridt, der styrker IT Relations position på det danske IT-marked.

Henrik Kastbjerg, CEO i IT Relation ser store muligheder i det nye opkøb. ”Vi glæder os til at byde Hostnordics medarbejdere og kunder velkommen. IT Relation fokuserer på at levere outsourcing services udfra best practice og tilbyde løsninger og muligheder, der sikrer kunderne stabilitet og skalerbare løsninger så kunderne kan fokusere på deres kerneforretning.”

Om Hostnordic:

Hostnordic blev stiftet i 2006 og tilbyder professionel IT-outsourcing og webhosting af forretningskritiske web- og IT-platforme til flere tusinde danske og internationale virksomheder. Fordelt på kontorer i Aarhus og København beskæftiger Hostnordic +35 dedikerede medarbejdere, der varetager alt fra avancerede cloudløsninger til support på brugerniveau.

 

Tilbage

keyboard_arrow_up