IT Relation satser stort på sundhed!

12.04.2019

I sundhedsprojektet SUPER(SUND)HELT 2019 dyster 78 medarbejdere om at løfte sundheden hos IT Relation til helt nye højder.

I sundhedsprojektet SUPER(SUND)HELT 2019 dyster 78 medarbejdere om at løfte sundheden til helt nye højder. Medarbejderen er inddelt på hold af 5 deltagere, og dyster i fællesskab om at tabe flest livvidde centimeter, fedt og at opnå bedste forbedring af body age.

Projektet er et forløb, der strækker sig over 11 uger. Vi startede d. 1 april 2019 med et informationsmøde, hvor alle deltagere fik gode råd til at kickstarte et sundere liv – både på arbejdspladsen og i fritiden.

Vi har sammensat et helt spektakulært forløb med ugentlig træning som videosession, 4 spændende fælles events, hvor alle deltagere bliver testet på udholdenhed, styrke, samarbejde og sund kogekunst.
Med en hotline og individuelle sundhedssamtaler sørger vi for, at motivationen er i top hele vejen.

Til vores årlige sommerfest 14 juni 2019 vil vinderholdet, der har tabt flest livvidde centimeter, størst mængde fedt og opnået bedste forbedring af body age, blive hyldet og få overrakt en lækker præmie bestående af et spaophold på Hotel Vejlefjord.

Se indslaget fra TV MIDTVEST nedenfor, hvor sygeplejerske Tina Berwald Pedersen og nogle af deltagerne fortæller mere om projektet.

Tilbage

keyboard_arrow_up