IT Relation opkøber nordjyske AC IntelliCom A/S

22.12.2017

Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at IT Relation netop har underskrevet en kontrakt omkring køb af IT-virksomheden AC IntelliCom A/S.

AC IntelliCom blev stiftet i 1998 og leverer primært konsulentarbejde og outsourcing af IT. Virksomheden har 12 medarbejdere og er placeret i Aalborg.

Vi mener, at opkøbet er det rette match til IT Relation, idet de to virksomheder deler kultur - både når det gælder engagement og serviceniveau. Samtidig ser vi opkøbet som en styrkelse af IT Relations markedsdækning, da vi nu for første gang er repræsenteret med et kontor i Nordjylland.

Opkøbet er gældende fra den 2. januar 2018, men AC IntelliCom vil i første kvartal 2018 køre videre som en selvstændig virksomhed. Ambitionen er, at AC IntelliCom pr. 1. april 2018 er en fuldt integreret del af IT Relation. Vi vil straks i det nye år gå i gang med at lære vores nye kolleger godt at kende og planlægge den fremtidige struktur.

Vi ser meget frem til det nye samarbejde og glæder os til en spændende fælles fremtid.


Ved spørgsmål angående ovenstående kontakt:

Brian Johansen, Salgsdirektør hos AC IntelliCom
bjo@ac-intelli.com
Mobil: 2368 8106

Claus Sommer, Director Business Development
clsom@itrelation.dk
Mobil 2999 2431

 

Tilbage

keyboard_arrow_up