Itm8 udvider med et nyt brand – byd velkommen til Me’ning

10.01.2022

IT Relation er i kraftig vækst. Derfor lanceres Me’ning – et selvstændigt brand under itm8.

Kort fortalt skifter IT Relation Business Solutions navn til Me'ning, hvor de fortsat varetager de opgaver, der tidligere hørte ind under Business Solutions. Det drejer sig om Microsoft-løsningerne Modern Workplace, Customer Engagement, Data og analyse og specialudvikling. 

Dertil kommer de digitale produkter SEPO, TK2 og OnlineLegat, ligesom det dedikerede account team for Domstolsstyrelsen også følger med over til Me’ning.

I alt kommer Me’ning til at bestå af 70 medarbejdere, der tæller både konsulenter, udviklere, supportere, strateger, adfærdsdesignere, informationsarkitekter – og en enkelt teknoantropolog. 

Hvem er Me’ning?
Alt for mange digitale projekter skaber ikke den værdi, de burde. Det vil Me’ning lave om på. 

Me’ning tror på, at hvis du vil skabe forretningsmæssig effekt med digitale løsninger, kræver det evnen til at forstår brugeradfærd og organisationskultur. Derfor møder du ikke kun arkitekter og kodere hos Me’ning, men også adfærdsdesignere og en teknoantropolog. Resultatet er digitale løsninger, der giver mening for de mennesker, der skal bruge dem. 

Me’ning giver god mening for alle
Me’ning er ligesom IT Relation en del af itm8. Det er til fordel for alle parter – også dig – da det giver adgang til mange specialist-kompetencer og mulighed for at samarbejde på tværs af brands. Hjælpen er derfor altid nær. Det synes vi giver mening. 

Me’ning lanceres i dag på deres nye site www.mening.dk, LinkedIn og Facebook.  

For yderligere informationer 
Kontakt Jakob Hartmann Mørch, Director hos Me’ning, mobil +45 2343 4659, mail
jahmo@mening.dk

Tilbage

keyboard_arrow_up