IT Relation støtter Julehjælpen

21.11.2022

Med den stigende inflation ser det ud til, at julehjælpen endnu engang får rekordmange ansøgere. Derfor donerer IT Relation i år 75.000 DKK for at sikre, at danske familier kan få råd til at holde jul.

IT Relation donerer i år 75.000 DKK til Julehjælpen. Imens priserne stiger har de fattigste familier nemlig ikke fået flere penge mellem hænderne. Derfor ser det desværre ud til, at antallet af ansøgere vil stige fra sidste år, som også var en ny rekord.

"Mange familier kæmper lige nu med at spare på alt, men hos nogle kan de simpelthen ikke finde flere udgifter at skære. Derfor vil vi gerne være med til at sikre, at de over julen kan glemme de bekymringer i hvert fald for en stund," siger Brian Sørensen, CEO hos IT Relation.

Doner til Julehjælpen
Ønsker du eller din virksomhed også at donere til Julehjælpen?

Så gå ind på Julehjælpens hjemmeside og hjælp danske familier med at få råd til en god jul.

Tilbage

keyboard_arrow_up