Værdiskabende distributør med største IBM-ekspertise

Distributøren Arrow ECS har arbejdet tæt sammen med IT-forhandleren IT Relation i mange år, og har bidraget til at IT Relation i dag er en af de stærkeste hostingpartnere i Danmark. Arrow ECS har mange års erfaring at trække på og kan bringe disse i spil i forhold til andre hostingpartnere, som vil undgå faldgruber og fejlinvesteringer.

Hostingmarkedet er i vækst, og IT Relation er i modsætning til mange andre IT-forhandlere vokset gennem krisen og har udviklet kompetencer, som gør dem unikke på et konkurrencepræget marked. IT Relation er outsourcingpartner og sælger IT-infrastrukturydelser på lejebasis eller til implementering hos kunden, samt supporterer og drifter virksomheders IT.

”Arrow ECS har uden tvivl hjulpet os til den succes, vi har oplevet gennem årene. Vi tror på partnerskaber, fordi vi ikke kan være de klogeste inden for alle områder. Og her har Arrow ECS bevist, at de er mere værdiskabende i leddet end bare det at levere bokse. De har nogle kompetencer, der supplerer vores viden og gør vores fælles ydelser til et virkelig stærkt match. De er kort og godt den bedste distributør i Norden på IBM. De forstår virkelig teknologierne og lykkes med at navigere rundt i den store organisation, som IBM er, og leverer derfor hurtige svar til kunderne. Det betyder meget for vores succes,” siger Stig Bundgaard, salgsdirektør i IT Relation A/S.

IT Relation har rigtig mange kompetencer i huset og er meget langt fremme med produktudvikling – fx hostede grafiske arbejdsstationer, som er nyt på markedet.

— Steffen Graabæk Knudsen, Sales Specialist hos Arrow ECS

Fleksible løsninger og fleksibel forretningsmodel giver succes

På blot fire år er IT Relation vokset fra 30 til 80 medarbejdere – på trods af finanskrise og svære år for IT-branchen. IT Relation køber IBM-løsninger til sit eget datacenter, som er fundamentet for de hosting-, cloud- og hybridydelser, som virksomheden videresælger til virksomheder med op til 800 brugere. ”Vores succes skyldes først og fremmest vores forretningsmodel, som tærer mindst muligt på likviditeten. Arrow ECS tilbyder os en pay-as-you-grow-model, så vi ikke har mere på lager end det, vi har behov for. Men samtidig er vi i stand til at levere fra dag til dag og til specialpris, fordi Arrow ECS har et stort lager, de kan trække på,” siger Stig Bundgaard.

”Derudover er hostingmarkedet den vej, de fleste virksomheder vælger at gå, fordi de efterspørger ydelser, der giver større fleksibilitet, større sikkerhed og samtidig færre kapitaludgifter. Med IBM Flex System, der er en af markedets stærkeste server- og storageløsninger med fuld virtualisering, kan vi tilbyde vores kunder en yderst omkostningseffektiv pakke. Det er nemt at administrere IT-infrastrukturen, og ydelserne bliver meget fleksible, fordi man hurtigt kan skrue op og ned og tilpasse løsningen på minutter i stedet for at bruge halve og hele dage på det,” siger han.

Høst erfaringer uden risiko

For Arrow ECS er samarbejdet med IT Relation også givende og inspirerende. ”IT Relation har rigtig mange kompetencer i huset og er meget langt fremme med produktudvikling – fx hostede grafiske arbejdsstationer, som er nyt på markedet. De kan virkelig ting, som andre ikke kan. Prikken over i’et er selvfølgelig, at de har en døgnbemandet Service Desk, så kunderne får løst deres problemer på stedet. De er meget seriøse omkring kundeservice og måler antal opkald fra kunder, og laver statistik over, hvor mange problemer bliver løst inden for en time, to timer, tre timer, etc.,” siger Steffen Graabæk Knudsen, Sales Specialist i Arrow ECS.

”De mange erfaringer, vi har gjort med IT Relation og IBM Flex System skal komme endnu flere hostingpartnere til gode. Vi tilbyder en dygtig marketingorganisationen og risikolave forretningsmodeller til et marked i hastig vækst. Hostingcentrene er meget bedre sikret end virksomhedernes egen fysiske infrastruktur, og flere og flere virksomheder får øjnene op for, at de med hostingydelser få mere intelligente løsninger til lavere omkostninger,” siger Steffen Graabæk Knudsen.

Brug for at vide mere?

Ja, det er uforpligtende. Vi deler gerne vores viden og erfaringer med dig. Uden beregning.

Thomas Møller Jensen

Team Manager, Sales

+45 3037 5580

E-mail

Thomas Møller Jensen

keyboard_arrow_up
Loading...