GoSign er den rigtige løsning for Coop Bank

Da Coop Bank internt begyndte at arbejde på at tilbyde online finansiering, var det et krav, at løsningen var baseret på en sikker, digital underskriftsløsning. Coop Bank har i samarbejde med IT Relation rykket hurtigt fra idé til kørende løsning.

”Set fra vores perspektiv har IT Relation med GoSign været med til at lave en god løsning og et setup, hvor vi kan tilbyde online lånefinansiering – ud fra en digital præmis om, at når man handler på nettet, skal det være hurtigt og sikkert, ” siger Tore Hageskov, marketingchef i Coop Bank.

IT Relation er gode til at spille sammen med vores udviklere og vores forretning, og forstår både det tekniske og det kommercielle.

— Tore Hageskov, marketingchef hos Coop Bank

Kunderne kan hele tiden se, hvad de skriver under på

Et unikt kendetegn ved IT Relations løsning til digital signatur er, at brugeren kan se lånedokumentet, mens han skriver under.

”Coop Bank lægger stor vægt på, at kunderne hele tiden kan se, hvad de er ved at skrive under på. Derfor har det været vigtigt for os, at kunden kan se lånedokumentet, når det skrives under,” siger Tore Hageskov og tilføjer: ”Hos Coop Bank ligger det i vores DNA at være transparente og kundefokuserede og derved letforståelige i alt, hvad vi gør.”

Vel modtaget hos kunderne

Antallet af kunder, som benytter sig af tilbuddet om online lånefinansiering, er gået over forventning, fortæller Tore Hageskov: ”GoSign fra IT Relation bygger på et velkendt system med brug af NemID, hvilket er med til at give tryghed hos vores kunder. Samtidig har vi med løsningen ønsket at sikre, at finansieringen kunne foretages nemt og hurtigt. Det kunne IT Relation hjælpe os med via GoSign.”   

Ikke kun en tilfreds marketingchef, også en tilfreds CIO

Også hos it-afdelingen er der stor tilfredshed, både med løsningen og med samarbejdet med IT Relation.    

”Vi valgte IT Relation blandt de mulige leverandører, fordi det var dem, der havde et godt overblik over systemets setup, og når vi spurgte ind til løsningen, fik vi hurtigt respons,” fortæller CIO Tom Jensen og fortsætter: ”Vi arbejdede med en kort deadline – IT Relation lovede, at de kunne få tingene til at fungere hurtigt, og det løfte har de indfriet.”

Et godt samarbejde med både udviklere og forretning

I forlængelse af 2-3 måneders tæt samarbejde om udarbejdelse af kravspecifikationen leverede IT Relation slutleverancen inden for få uger. Tom Jensen er godt tilfreds med det korte og effektive implementeringsforløb: ”Samarbejdet med IT Relation er gået rigtigt godt. IT Relation har været hurtige til at forstå vores krav og ønsker. IT Relation er gode til at spille sammen med vores udviklere og vores forretning, og forstår både det tekniske og det kommercielle. Implementeringen er lykkedes godt og hurtigt, og vi har været meget glade for forløbet og samarbejdet.”

Coop Bank blev etableret i juni 2013 som et tilbud til Coops 1,6 millioner medlemmer. Banken har i dag mere end 70.000 kunder.

Brug for at vide mere?

Ja, det er uforpligtende. Vi deler gerne vores viden og erfaringer med dig. Uden beregning.

Jesper Henriksen

Solution Manager

+45 2811 2891

E-mail

Jesper Henriksen

keyboard_arrow_up
Loading...