Ny IT-infrastruktur sikrer fuld fleksibilitet, mobilitet og øget sikkerhed

Store udfordringer med forældede IT-systemer og manglende opgradering af udstyr krævede nyt IT-setup med fuldt fokus på mobilitet, fleksibilitet og sikkerhed.

Uden en intern IT-afdeling havde Danske Advokater brug for hjælp fra IT Relation til at håndtere opgaven.

Danske Advokater var nemlig ikke i tvivl: De ville af med de ineffektive arbejdsgange, så de i stedet kunne bruge deres tid på vigtige opgaver som kundepleje og udvikling af forretningen.

 

Fra ineffektive til fleksible arbejdsgange

Danske Advokater havde brug for et nyt IT-setup, der kunne få dem rykket fra deres Citrix-løsning og alt liggende på fjernskrivebord til en ny cloudbaseret løsning. 

IT Relation hjalp med implementeringen af Danske Advokaters nye IT-infrastruktur med base i skyen. En løsning, der havde til formål at effektivisere arbejdsgangene for den enkelte medarbejder, gøre det nemmere at samarbejde på tværs af lokationer og ikke mindst øge sikkerheden i virksomheden. 

Projektet var sat til at starte 12. marts 2020, men grundet Covid-19 blev både opstarten og projektforløbet noget anderledes end først planlagt. 

Det stod hurtigt klart, at projektteamet måtte tænke i nye baner og lave en opdateret projektplan, da det ikke var muligt at have alle medarbejdere til at være fysisk tilstede i forbindelse med implementeringsfasen. 

IT Relations projektteam, bestående af en projektleder og to konsulenter, sørgede for hurtig hjælp til opgradering af IT-udstyr, der gav medarbejderne mulighed for at klare arbejdet hjemmefra. Ligeledes fik de tilpasset projektplanen ved at rykke projektledermøder og øvrige aktiviteter i projektforløbet online. 

Trods de uventede udfordringer foregik forløbet fra start til slut uden de store gnidninger. 

En veleksekveret og effektiv implementeringsproces

Ifølge Mads Rosenberg Thomsen var selve implementeringsprocessen præget af dygtige projektledere og konsulenter. “Vi har haft et tæt og effektivt samarbejde gennem hele projektforløbet. Vi havde en rigtig god projektleder på, Tina, som vi havde en god dialog med. Hun var enormt skarp til at overholde de deadlines, vi havde aftalt”, siger Mads og fortsætter:

“De konsulenter, der var tilknyttet projektet havde styr på de opgaver, de skulle løse. Hele overgangen fra at have rigtig meget hostet hos IT Relation on-premise til at gå i Cloud med langt det meste, det var en rigtig god proces.”

Mads Rosenberg Thomsen, tidligere Økonomikoordinator hos Danske Advokater

Danske Advokaters nye IT-infrastruktur blev installeret henover en weekend, og alle medarbejdere var klar til at arbejde på den nye løsning fra hjemmekontorerne mandag morgen. 

Det nye setup gør, at alle medarbejdere altid kan logge på virksomhedens data via VPN (Virtual Private Network). Under Covid-19 og hjemsendelserne stod Danske Advokater derfor meget stærkt til at kunne håndtere hjemmearbejde og holde medarbejderne fuldt kørende.

Grundlæggende IT-sikkerhed giver ro i maven

Udover at få et nyt IT-setup med fokus på mobilitet og fleksibilitet har et andet vigtigt fokuspunkt i projektet været sikkerheden. Derfor er løsningen suppleret med Baseline Security, der sikrer, at Danske Advokaters IT-sikkerhed løbende bliver holdt ajour.

“Hele den her sikkerhedsplatform, der kom på, er langt bedre end det, vi havde før. Det giver ro i maven at vide, at det er der.”

Mads Rosenberg Thomsen, tidligere Økonomikoordinator hos Danske Advokater

Med Baseline Security implementeret i løsningen har Danske Advokater ikke alene fået en balanceret IT-sikkerhedsdækning. De har også fået andre grundlæggende sikkerhedsservices, der baserer sig på internationale sikkerhedsanbefalinger. 

Statusmøder sikrer løbende udvikling og opdatering

Med involvering af IT Relation, som leverandør af Danske Advokaters nye IT-infrastruktur, fik de det setup, de havde behov for. 

Et effektivt projektteam sikrede, at de forskellige leverancer kunne ske til aftalte deadlines, kun enkelte deadlines blev udskudt en smule grundet situationen med Covid-19. Teamet er fortsat koblet på som tæt samarbejdspartner, der med løbende statusmøder sikrer, at Danske Advokaters setup hele tiden bliver udviklet og opdateret.  

“Alt i alt var hele projektet meget vellykket. Tingene spiller, og de her opfølgende møder, vi har hvert kvartal, fungerer rigtig godt.” 

Mads Rosenberg Thomsen, tidligere Økonomikoordinator hos Danske Advokater

Projektet har givet Danske Advokater flere mærkbare forbedringer i dagligdagen. Arbejdsprocesserne er ikke længere ineffektive og langsommelige, samarbejdet på tværs af lokationer fungerer rigtig effektivt, og det nye IT-sikkerhedssetup giver ro i maven. 

Vil du vide mere?

Hør om din virksomheds mulighed for en nyt IT-infrastruktur med base i skyen. Det er helt uforpligtende. Vi deler gerne vores viden og erfaringer med dig. Uden beregning. 

Lasse Staunstrup Lassen

Sales Manager

+45 2334 9695

lalas@itrelation.dk lalas@itrelation.dk

Lasse Staunstrup Lassen

 
keyboard_arrow_up