Online bookingportal skaber tilfredse kunder hos Nordea Liv & Pension

Nordea Liv & Pension tilbyder livsforsikrings- og pensionsordninger til medarbejdere i større og mindre virksomheder. Via en specialtilpasset bookingportal fra IT Relation, er det nemt for Nordea Liv & Pensions kunder selv at booke rådgivningsmøder, når det passer bedst for både medarbejdere og rådgivere.

”Tidligere havde vi folk ansat, der ikke lavede andet end at ringe til vores kunder og booke rådgivningsmøder med deres medarbejdere,” fortæller Morten Jensen, salgsdirektør hos Nordea Liv & Pension. ”Nogle gange måtte de ringe flere gange for at få en aftale, og tit måtte de også bruge tid på at ombooke, hvis medarbejderen blev forhindret. De processer ville vi gerne optimere, så vi kunne blive mere omkostningseffektive og konkurrencedygtige.”

“Det har været et klassisk godt projekt, og IT Relation har været meget professionelle.”

Morten Jensen, salgsdirektør hos Nordea Liv & Pension

Den bedste blandt flere løsninger

Nordea Liv & Pension så på en række forskellige løsningsmuligheder, men endte med at vælge en online bookingportal fra IT Relation. Morten Jensen uddyber: ”En bookingportal er let at gå til, fordi mange af vores kunder kender fremgangsmåden, fra når de for eksempel bestiller frisørtid. Vi overvejede at udvikle portalen selv, men vores beregninger viste, at IT Relation var meget konkurrencedygtige, og da de samtidig havde brancheerfaring fra andre pensionsselskaber, som også bruger portalen, var det oplagt at vælge dem til opgaven.”

Online booking og ombooking

Med bookingportalen har medarbejderne hos Nordea Liv & Pensions kunder fået mulighed for selv at booke deres rådgivningsmøder, som straks derefter optræder i både medarbejderens og rådgiverens kalender. Og hvis medarbejderen bliver forhindret i at møde op, er det lige så let at ombooke mødet via portalen.

Bedre forberedelsesmulighed

”Når vores rådgivere kommer hjem fra møderne i dag, er deres tilbagemelding, at kunderne er vældig tilfredse med løsningen,” siger Morten Jensen. ”Det skyldes nok ikke mindst, at rådgiverne har fået mulighed for at forberede sig bedre til møderne end før, blandt andet fordi medarbejderen i forbindelse med mødebookingen kan udfylde et kommentarfelt med særlige ønsker til, hvad mødet skal dreje sig om.”

Enklere hverdag for rådgiverne

”Samtidig med, at det giver vores kunder en bedre mødeoplevelse, betyder bookingportalen også, at hverdagen er blevet lettere og mere effektiv for vores rådgivere,” fortsætter Morten Jensen. ”Portalen sørger så vidt muligt for at samle de enkelte møder hos en kunde, så rådgiveren ikke skal derud flere gange end højst nødvendigt. Det frigør tid til at skabe endnu bedre rådgivning for vores kunder. Derudover kan vi i dag bruge de mange folk, der før sad og bookede møder, til væsentlig bedre opgaver.”

I luften på tre måneder

Nordea Liv & Pension var i luften med bookingportalen på kun tre måneder, og har været glade for forløbet og samarbejdet med IT Relation. ”Det har været et klassisk godt projekt, og IT Relation har været meget professionelle,” understreger Morten Jensen. ”De hjalp os skærmbillede for skærmbillede med at tilpasse løsningen til vores virksomhed, og vi har haft en rigtig god dialog over bordet. De sørgede også for, at vi kom i mål til tiden, og vi kunne helt uden skrupler lade en af vores største kunder komme på portalen som de første.”

Fuldt ud tilfredse

”Vi har nu kørt med bookingportalen i 10 måneder,” siger Morten Jensen afslutningsvist. ”Målet var, at investeringen skulle tjene sig hjem på 1-1½ år, og vi rammer nok omkring et lille år. Da bookingportalen kører fuldstændig, som den skal, er det mere op til os end til løsningen, hvor hurtigt det skal gå, og vi er fuldt ud tilfredse. Nu er det op til os at høste de mange fordele!”

Nordea Liv & Pension er et af Danmarks største pensionsselskaber. Visionen er at være Danmarks mest succesfulde pensionsselskab, der er anerkendt for medarbejdere, som skaber værdi for kunder og ejer. Nordea Liv & Pension er en del af Nordea – Nordens største finanskoncern. ”Gør det muligt” er kodeordet for al aktivitet i Nordea.

Brug for at vide mere?

Ja, det er uforpligtende. Vi deler gerne vores viden og erfaringer med dig. Uden beregning.

Lasse Staunstrup Lassen

Sales Manager

+45 2334 9695

lalas@itrelation.dk lalas@itrelation.dk

Lasse Staunstrup Lassen

 
keyboard_arrow_up