Virtuelle high fives giver motivation og sammenhold

Ingeniørvirksomheden Orbicon havde et ønske om at få et intranet som først og fremmest kunne give virksomheden en platform til viden- og informationsdeling, men som samtidig også kunne styrke det sociale sammenhold.

IT Relations udviklingsafdeling fik til opgave at løse denne udfordring og specialudviklede et intranet baseret på platformen SharePoint 2013. Intranettet blev udviklet med særligt fokus på at imødekomme Orbicons ønske om at styrke den sociale relation, og det fik derfor tilført flere specialmoduler med mulighed for social interaktion. Endvidere blev intranettet udarbejdet i tæt samarbejde med Orbicon, som gennem hele udviklingsfasen blev involverede og kunne bidrage med feedback på funktionerne.

Vi har netop lavet en ny måling som viser, at 95% af alle stillede spørgsmål bliver besvaret, og langt de fleste inden for samme dag.

— Filip Rasmussen, gruppeleder for kommunikation og marketing hos Orbicon

Platform til at fejre interne succeshistorier

Selvom den rent funktionelle værdi ved intranettet var det primære fokuspunkt, viste det sig, at de sociale funktioner gav en betydelig og værdifuld effekt. Orbicon har bl.a. fået flere ”sociale vægge”, hvor medarbejderne kan skrive indlæg. De øvrige medarbejdere kan herefter kommentere, ”like” og ”tagge” som man kender det fra de sociale medier. De sociale vægge bliver brugt til såvel videndeling som til deling af interne succeshistorier.

”Normalt er vi nok ikke så gode til at fejre vores succeser i ingeniørbranchen, men med intranettets indbyggede sociale funktioner, er der åbnet op for nogle helt nye muligheder” siger Filip Rasmussen, gruppeleder for kommunikation og marketing i Orbicon. Han beskriver, hvordan den sociale væg er en let måde at give et skulderklap til en kollega der ikke sidder på samme kontor. Den enkle og banale ting at kunne give hinanden et ”like” gør ifølge Filip Rasmussen en forskel i hverdagen. ”Vi har kort sagt fået en platform til at give virtuelle high fives. Og det er noget vi har manglet før. Den interne begejstring er stor, og det styrker både motivationen og sammenholdet i virksomheden”.

Effektiv videndeling på tværs af landet

Med Orbicons nye intranet kan medarbejdere ligeledes på tværs af den landsdækkende organisation stille faglige spørgsmål til hinanden. Herved brydes den geografiske barriere, idet en medarbejder fra Roskilde har mulighed for at stille et spørgsmål, som senere besvares af en medarbejder fra Nordjylland. ”Intranettet skaber en levende sparring, som vi er rigtig glade for, og vi føler samtidig, at vi er kommet lidt tættere på hinanden,” fortæller Filip Rasmussen. ”Vi har netop lavet en ny måling som viser, at 95% af alle stillede spørgsmål bliver besvaret, og langt de fleste inden for samme dag, eller kortere tid. Det kan man da kalde en succes”.

”Videndeling er jo et buzzword der har været fremme i mange år, men ikke desto mindre har vi med IT Relations intranet fået bevist, at det kan lade sig gøre – og har en effekt”, afslutter Filip Rasmussen.

Orbicon A/S rådgiver offentlige og private virksomheder om miljø, natur, forsyning, anlæg, informatik og byggeri. Med ca. 500 medarbejdere, 11 kontorer i Danmark og to i Grønland, er Orbicon en af de markante spillere på det det danske rådgivermarked.

Brug for at vide mere?

Ja, det er uforpligtende. Vi deler gerne vores viden og erfaringer med dig. Uden beregning. 

Søren Westergaard

Solution Manager

+45 2013 9366

E-mail

Søren Westergaard

Lars Nielsen

Solution Manager

+45 2389 5612

E-mail

Lars Nielsen

keyboard_arrow_up
Loading...