Total-outsourcing til IT Relation

Sodemann Udstillingssystemer A/S ville i det tidlige forår i 2014 finde en hosting-leverandør til deres nye ERP-system, og planen var oprindeligt at beholde den øvrige del af IT inde i huset. Men hurtigt i processen stod det klart, at den mest fordelagtige løsning efter al sandsynlighed ville være at outsource hele IT-platformen.

Flere fordele ved total-out-sourcing

"Vi kunne se en række fordele ved en total-outsourcing", fortæller Sebastian Plehn, der er IT- og produktionschef i den aarhusianske virksomhed.
"Det er følsomme oplysninger, der ligger på vores servere, og jeg følte mig mere tryg ved, at de bliver hostet et sikret sted. Så er jeg sikker på, at der løbende bliver lavet back-ups, og selvom vores lokaler bliver udsat for for eksempel brand eller indbrud, så er oplysningerne sikre hos nogen, der værner om dem døgnet rundt".

Vi kunne se en række fordele ved en total-outsourcing.

— Sebastian Plehn, IT- og produktionschef hos Sodemann Udstillingssystmer

Mere tid til andre opgaver

Sodemann Udstillingssystemer A/S outsourcede hele deres IT-platform til IT Relation i april 2014, og IT- og produktionschefen har fået flere grunde til at være tilfreds med beslutningen om fuld outsourcing:
"Jeg har fået mere tid til andre opgaver, fordi jeg ikke længere skal lægge samme arbejdsindsats i drift. Samtidig bliver eventuelle problemer med IT-platformen løst hurtigere end før, og endelig giver det en god tryghed, at IT-udgifterne nu er faste og forudsigelige".

Skalerbar løsning

Sebastian Plehn understreger, at Sodemann Udstillingssystemer A/S derudover har fået en IT-løsning, der bedre end før understøtter virksomhedens udvikling.
"Vores aftale med IT Relation giver os en skalerbar løsning, som hele tiden bliver tilpasset antallet af medarbejdere og virksomhedens udvikling. Hvis en medarbejder stopper, hænger vi for eksempel ikke på en licens, vi ikke kan bruge til noget".
It- og produktionschefen glæder sig også over bevidstheden om, at virksomhedens hostede servere altid er fuldt opdaterede af IT Relation. Og fortæller, at det var alt andet end en tilfældighed, at valget faldt på Front-data.

Det handler om tillid

"For os handlede det om tillid og troværdighed, og på de parametre scorede IT Relation højest. De levede med det samme op til tilliden i implementeringsfasen, hvor de arbejdede uhyre effektivt, samvittighedsfuldt og struktureret. Det er tydeligt, at det betyder meget for dem at levere et ordentligt produkt".

Brug for at vide mere?

Ja, det er uforpligtende. Vi deler gerne vores viden og erfaringer med dig. Uden beregning.

Nicolai Dam Hansen

Sales Manager

+45 4055 4055

E-mail

Nicolai Dam Hansen

keyboard_arrow_up
Loading...