Kom mere miljørigtigt af med dit brugte IT-udstyr
Sammen med eksperterne fra 3stepIT kan vi hjælpe dig med at planlægge, hvordan du kommer effektivt og miljørigtigt af med gammelt IT-udstyr - og hvordan du køber klogere ind, når du skal bruge nyt.
Grøn IT
Køb grønt ind. Smid mindre væk.
Der er både penge og CO2 at spare, når du skal købe nyt IT-udstyr. Og det er der også, når du sender det på pension. Det giver både mening på bundlinjen, for planeten og for samvittigheden.
Beskyt forretningen og planeten samtidig
IT driver den moderne økonomi og skaber vækst, muligheder og dynamik. Men det kræver også mange ressourcer, som vi kan blive endnu bedre til at håndtere, så de vigtige fremskridt får så minimal en negativ effekt på miljøet som muligt.
1.000 computere hvert sekund
Hvert år bliver der genereret så meget e-affald på verdensplan, at det svarer til at smide flere end 1.000 bærbare computere ud – hvert eneste sekund.
Samtidig smider hver tredje europæiske virksomhed stadig gamle enheder ud eller destruerer dem i stedet for at genanvende materialerne miljørigtigt. Det er både en rigtig dårlig forretning og skidt for miljøet.
Partnere med orden i papirerne
Derfor har vi et tæt partnerskab med 3stepIT, der er specialister i at genanvende brugt udstyr. Sammen arbejder vi for smartere og mere bæredygtige måder at indkøbe IT-udstyr på. Samtidig genanvender vi gamle maskiner og enheder for at sænke både vores eget og vores kunders CO2-aftryk. Og det virker.
3stepIT redder millioner af computere fra lossepladsen
3stepIT er ekstperter i at anskaffe, administrere og udskifte IT-udstyr. Og i at sænke miljøpåvirkningen, som er forbundet med nyt udstyr. 3 millioner brugte enheder har fået nyt formål i hænderne på 3stepIT frem for at ende på en losseplads. Og 98% af alle leasede IT-enheder får nyt liv, efter de bliver returneret.
I kan halvere e-affaldet
Alene i 2021 håndterede 3stepIT 560.000 enheder, og det gør en kæmpe forskel i masser af virksomheder. For en virksomhed med 250 ansatte betyder vores samarbejde, at de kan halvere mængden af e-affald, ved at angribe opgaven sammen med den rigtige partner.
Så meget kan du spare (miljøet for)
En gennemsnitlig virksomhed med 250 ansatte kan gøre en stor forskel ved at købe klogere ind og smide mindre væk. For eksempel kan virksomheden spare:
- En CO2-udledning svarende til at flyve jorden rundt 11 gange
- 1.028 kg elektronikaffald
- Forkert og miljøskadelig genanvendelse af gamle enheder
Vil du kende dit eget digitale Co2 aftryk? Så brug 3stepITs beregner, og få overblikket lige her.
Kilde: I forbindelse med fakta og eksempler på besparelser præsenteret på denne side henvises til State of Business IT-rapporten 2020.
Fire fordele ved at fokusere på bæredygtigt IT-udstyr sammen med os
Skal vi snakke om, hvordan du kan drive din IT smartere og grønnere?
Lad os tage en status og hjælpe dig videre på vejen mod et grønnere IT-setup og en konkurrencedygtig forretning.