Ideudvikling fra distancen
Sådan brainstormer du med dig selv
Få marketingchefens bedste metoder her
Måske er du vant til at holde brainstorm sessioner med dine kolleger. I lukker jer inde i et mødelokale med masser af post-its og et stort white-board. Men nu sidder du måske på hjemmekontoret og skal finde på den gode idé alene. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man gør det bedst og mest systematisk, så det bliver en rutine.
Nogle gange er det måske faktisk en fordel at brainstorme alene – det kan du læse meget mere om her
Her er mine tips til, hvordan du får gang i en ”hjernestorm” på hjemmekontoret
Hvilket tidspunkt af dagen fungerer bedst for dig?
Nogle er A-mennesker og andre er B-mennesker. Du kender sikkert dig selv bedst og ved, hvad tid på dagen du er mest effektiv og mest idérig. Måske arbejder du bedst når solen står op og solsorten synger eller måske er det, når alle andre sover kl. 4 om natten.
Skift omgivelser
Når du sidder ved dit skrivebord eller arbejder ved spisebordet, bliver du let fanget i dine vante processer og arbejdsmåder. Skal du tænke nye tanker kan det hjælpe at skifte omgivelser, så du kommer væk fra ”normalen”. Gå f.eks. en tur og sæt dig på en bænk i parken med en notesbog. Her kan du lade dig inspirere af de mennesker, der går forbi eller andre ting du oplever på din tur.
Leg ordleg
En ordleg kan skabe uventede og inspirerende resultater. I ordleg – også kendt som mindmap – begynder med, at du skriver et nøgleord på midten af et stykke papir. Herefter gælder det om at skabe associationer. Du nedskriver alle de ord som du associerer med det første ord og derefter alle de ord du associerer med disse ord. På denne måde kan du finde nye uventede vinkler på dit nøgleord.
Gør noget helt andet
Det lyder måske som det modsatte af det, du gerne vil, men af og til kan man køre træt i at tænke over en bestemt problemstilling eller en udfordring. Her kan det hjælpe at gøre noget helt andet – men gerne noget der har lidt meditativ karakter. Det kunne f.eks. være at tage et brusebad, lægge vasketøj sammen eller gå en tur. Vi har sikkert alle oplevet et ”heureka”-øjeblik, når vi mindst ventede det.
Brug analoge redskaber
Papir, kuglepen og post-its er stadig de bedste værktøjer, når du skal brainstorme med dig selv. Det er let at fortabe sig i teknologi og mulighederne i de mange applikationer, der efterhånden findes til at brainstorme.
Problemet med applikationerne er at du ofte kommer til at bruge tiden på at finde ud af, hvordan de virker, og hvordan de bruges. Hvis du gerne vil bruge pc’en så anvend et værktøj som du er vant til at bruge – f.eks. Word eller OneNote.
Del artikel
Snak med en Remote-ekspert. Og hør hvordan du skaber den optimale hjemmearbejdsplads
Jakob er ekspert i IT-sikkerhed
Jakob Mandahl-Friis
Cloud Solutions Architect
+45 2677 4433
jaman@itrelation.dk
Ekspert i fil- og dokumenthåndtering
Lars Nielsen
Cloud Transformation Manager
+45 2389 5612
lanie@itrelation.dk
Lars ved alt om Remote IT-udstyr
Lars Christiansen
Head of Product Sales
+45 2448 3338
lachr@itrelation.dk
Kom hurtigt i gang med Teams
Lars Seiersen
Solution Manager
+45 2518 6132
jesei@itrelation.dk
Søren ved alt om Office 365
Søren Westergaard
Solution Manager
+45 2013 9366
sowes@itrelation.dk