Sundhed: fysisk og mentalt
Guide: hold dig sund og motiveret på hjemmearbejdspladsen
Få vores Health Manager, Tina Berwald Pedersens, bedste tips.
Når kontoret på arbejdspladsen bliver udskiftet med et hjemmekontor bliver vi alle udfordret – både hvad angår de daglige arbejdsopgaver og ikke mindst den fysiske og mentale sundhed.
Vores Health Manager Tina, som er uddannet sygeplejerske, har lavet en guide til, hvordan du passer ekstra godt på dig selv i den aktuelle situation.
Kost
- Hold fast i den daglige rutine – start dagen med et stort glas vand og et godt morgenmåltid.
- Når vi arbejder hjemme, er det nemt at komme til at springe den sædvanlige frokost over, fordi tidsrammerne er mere flydende. Forbered din uge godt og køb ind søndag, så du ved hvad du skal spise til frokost hver dag i den kommende uge. Sæt eventuelt en alarm på din telefon kl. 12, så du husker frokosten.
- Spis frugt og grønt, nødder eller knækbrød mellem dine måltider, så du holder dit blodsukker stabilt – og sørg for, at du har sunde snacks på lager, så det bliver nemt at træffe det sunde valg når den lille sult melder sig.
- En smoothie eller greenie er et rigtig godt bud på et mellemmåltid. Her kan du finde god inspiration til opskrifter.
Bevægelse
Mange har ikke et hæve-sænkebord hjemme, og måske heller ikke en optimal ergonomisk hjemmearbejdsplads. Hold små pauser ofte, hvor du bevæger dig og kommer væk fra skærmen. Skift evt. arbejdsplads og stilling et par gange i løbet af dagen.
Så længe der ikke er udgangsforbud bør du prioritere at komme ud – især når solen skinner. Det er din bedste kilde til D-vitamin, energi og modstandsdygtighed overfor smitte.
Et godt råd er at gå en 15 minutters tur lige efter din frokost. Tag en aktiv pause med børnene udenfor. Så er I alle mere klar i hovederne og parate til at fortsætte med arbejdet eller skolearbejdet.
Søvn
Søvn er vigtigt for immunforsvaret. Får du under syv timers søvn, har du større risiko for at blive syg. Søvn er også med til at hjælpe dig hurtigere over sygdom, hvis du først er ramt.
Sørg for at den ændrede dagligdagsrutine ikke går ud over dit søvnmønster – gå så vidt muligt i seng og stå op på samme tid som du normalt ville gøre, hvis du skulle møde ind på arbejde. I stedet for at afslutte dagen med de seneste nyheder om den aktuelle situation, så sluk TV’et mindst en time før sengetid og gear ned med din yndlingsmusik eller podcast.
Mental sundhed
Det er en tid lige nu med utryghed og uvished. Pas på dig selv, gør noget godt for dig selv, noget hvor du tanker psykisk energi. Gå en tur, tag et varmt bad, løb en tur, ring til en god ven eller kollega og tal om dine bekymringer. Arrangér evt. en ”walk-and-talk” aftale med et gruppeopkald via fx Messenger med nogle venner. På den måde får du både tanket op på den mentale energi og den fysiske ved gåturen.
Et godt forslag er også at bruge mindfulness til at koble af og give hjernen ro. Der findes mange muligheder for inspiration på nettet – fx youtube.com/watch?v=PoKBvgdDcb0
For mange af os frigiver den aktuelle situation noget ekstra tid, fordi alle sociale aftaler om aftenen er sat på standby. Forsøg at udnytte det på en positiv måde, og lav eventuelt en liste over de ting, du gerne vil nå i perioden – måske et lille projekt om dagen.
Det kunne være en ekstra grundig oprydning eller rengøring, du længe har ønsket at nå, at få læst en bog, skrive dagbog, oprydning i digitale billeder, havearbejde eller brætspil med familien. Så er du ekstra klar, når alt er ved normalen igen.
Del artikel
Snak med en Remote-ekspert. Og hør hvordan du skaber den optimale hjemmearbejdsplads
Jakob er ekspert i IT-sikkerhed
Jakob Mandahl-Friis
Cloud Solutions Architect
+45 2677 4433
jaman@itrelation.dk
Ekspert i fil- og dokumenthåndtering
Lars Nielsen
Cloud Transformation Manager
+45 2389 5612
lanie@itrelation.dk
Lars ved alt om Remote IT-udstyr
Lars Christiansen
Head of Product Sales
+45 2448 3338
lachr@itrelation.dk
Kom hurtigt i gang med Teams
Lars Seiersen
Solution Manager
+45 2518 6132
jesei@itrelation.dk
Søren ved alt om Office 365
Søren Westergaard
Solution Manager
+45 2013 9366
sowes@itrelation.dk