Se din IT-sikkerhed i øjnene Seminar Hvor sikker er du på din virksomheds IT-sikkerhed?
I en kælder, i ly for nysgerrige blikke, sidder en hacker og sender phishing mails ud. Mails, der ser ud som om, de kommer fra CEO’en. Formålet: At lokke medarbejderne til med bare et enkelt klik at starte et cyberangreb, der kan give hackeren kontrol over hele virksomhedens data og netværk.
Det scenarie bliver til virkelighed for flere og flere helt almindelige virksomheder i dag. Hvad med jer? Hvor sikre er I? Hvordan ser jeres risikobillede ud? Og har I en plan, hvis uheldet er ude?
Det kan du blive klogere på, når vi torsdag den 30. marts kl. 9.00-13.30 inviterer indenfor til seminar med IT-sikkerhed i højsædet.
Dagens seminar bliver afholdt i FÆNGSLET i Horsens, og det er ikke tilfældigt. På FÆNGSLET minder tremmerne for vinduerne os om den falske tryghed, man kan føle ved at tro, at vores data er i sikkerhed, blot vi sætter en lås på døren eller tremmer for vinduerne. Men det er ikke nok at sikre hoveddøren - der er et utal af andre veje, som cyberkriminelle kan og vil benytte for at få adgang til data og systemer.
På seminaret bliver du klogere på, hvordan cyberkriminalitet tager sig ud anno 2023, og hvordan virksomheder kan og bør beskytte sig.
Få historier fra det virkelige liv om, hvad der sker, når uheldet er ude, eksempler på, hvordan man kan beskytte sig ved at opbygge et præventivt beredskab og viden om, hvordan det via partnerskaber og forretningsindsigt er muligt at opbygge sikkerhedsprocesser, der favner hele din virksomhed.
Tid & sted
30. marts 2023
kl. 9.00-13.30
FÆNGSLET,
Fussingsvej 8,
8700 Horsens
Oplægsholdere
Michael Andersen
Datagidselforhandler ved cyberangreb
Troels Aagaard
Tidl. IT Manager v/Trusted Novus Bank, nuv. Chief Product Owner v/Jyske Bank
Oplægsholdere
René Jeppesen
CSO, IT Relation
Johnni Meldgård Rude
Security Director, IT Relation
Dagens program
Kl. 09.00
Ankomst, registrering og let morgenmad
Kl. 09.10
Velkomst ved IT Relation, René Jeppesen, CSO og kort intro til FÆNGSLET
Kl. 09.30
Dine Fjender på nettet v/ Michael Andersen, datagidselforhandler ved cyberangreb
”Det er langt fra alle, som har fjender på nettet. Men hvor cyberangreb tidligere agerede på stat mod stat-niveau, så oplever flere og flere virksomheder og privatpersoner at blive udsat for cyberangreb af kriminelle.” Hør Michael Andersen give sin indsigt i, hvilke udfordringer cyberkriminelle skaber i danske virksomheder i dag. Og kom også med på en tophemmelig undercover operation ”on the dark side” og få viden om, hvordan hackere trænger ind i virksomheder, og hvad de har i sigte.
Kl. 10.45
Case: Den finansielle sektor gør sig beredt på angreb! v/ Troels Aagaard, Tidl. IT Manager v/Trusted Novus Bank, nuv. Chief Product Owner v/Jyske Bank
”Sammen står vi stærkere”. Det kan lyde som et fortærsket udsagn, men sandt er det for casen Trusted Novus Bank, da de på deres lokation på Gibraltar opbyggede en ny it-infrastruktur sammen med IT Relation. Som del af den finansielle sektor er sikkerhed alfa og omega for Trusted Novus Bank. Et partnerskab var derfor vejen frem for at sikre banken bedst muligt på fremtiden og imod fjender på nettet.
Kl. 11.45
IT-sikkerhed bør altid have forretningen i fokus v/ Johnni Meldgård Rude, Security Director, IT Relation
IT-sikkerhed er et forretningsstrategisk anliggende. For en virksomheds ledelse er det nødvendigt at have fingeren på pulsen, så sikkerheden altid svarer til forretningen og dens udvikling. Den mærkbare værdi ligger i at have orden i penalhuset. Johnni Rude giver dig strategiske input og gode råd til, hvordan du griber et holistisk og forretningsorienteret sikkerhedsarbejde an.
Kl. 12.30
Frokost og netværk
Kl. 13.30
Tak for i dag (med udgang gennem Lorentzens tunnel)
På seminaret bliver du klogere på, hvordan cyberkriminalitet tager sig ud anno 2023, og hvordan virksomheder kan og bør beskytte sig.
Få historier fra det virkelige liv om, hvad der sker, når uheldet er ude, eksempler på, hvordan man kan beskytte sig ved at opbygge et præventivt beredskab og viden om, hvordan det via partnerskaber og forretningsindsigt er muligt at opbygge sikkerhedsprocesser, der favner hele din virksomhed.
IT-sikkerhed er en kombination af mennesker, teknologi og processer
It-sikkerhed fylder mere og mere i verdensbilledet i dag, og den hurtige udvikling i trusselsbilledet kan være uoverskuelig. Som virksomhed er det fristende at ty til quick fixes gennem køb af teknologi i håbet om derved at komme på sikker grund. Men virkeligheden er, at it-sikkerhed i danske virksomheder over en bred kam er langt mere kompliceret end som så. It-sikkerhed er nemlig en kombination af mennesker, teknologi og processer - og ikke noget, man kan købe sig til med en simpel løsning. Ledelsen er nødt til selv at tage ansvar, have en finger på pulsen og vide, hvordan forretningen kører, og hvor der skal fokuseres og investeres.
At styrke den strukturelle sikkerhed i den enkelte virksomhed er en langt bedre investering end indkøb af enkeltstående services og skanninger. Det er afgørende at få de interne processer og kulturer til at følge med det teknologiske lag for at få mest muligt ud af sine sikkerhedsinvesteringer. Det handler om at have hele forretningen i fokus. Ellers risikerer man - trods investeringer i dyr teknologi – alligevel at havne i uønskede sikkerhedssituationer, fordi interne politikker ikke er bragt up to speed.